It-chef forlader København i lønkaos

Som en oprustning til den kommende kommunalreform har Fujitusu ansat it-chef hos Københavns Kommune, Jimmy Kevin Pedersen, der har stået i spidsen for outsourcingen af lønudbetalinger til Accenture, som fortsat volder massive problemer. Jimmy Kevin Pedersen afviser, at han forlader den synkende skude.

Før balladen om den kriseramte outsourcing af Københavns Kommunes løn til Accenture opstod, havde primus motor for projektet allerede accepteret en anden stilling.

I juni blev Jimmy Kevin Petersen, it-chef i Københavns Kommune, headhuntet og kan fra midten af oktober skrive direktør for det kommunale område hos Fujitsu på visitkortet.

- Vi er særdeles tilfredse med ansættelsen. Han er en naturlig spiller for os at hyre. Han er ekstremt kompetent, og som direktør for kommunemarkedet kommer han ind og får en nøgleposition, siger administrerende direktør for Fujitsu i Danmark, Morten Svendsen.

Vil styrke profilen
Med ansættelsen håber Fujitsu at styrke profilen på det statslige og specielt kommunale marked, der med strukturreformen står over for massive nyinvesteringer.

Det er ikke første gang, at Fujitsu rekrutterer fra de kommunale it-geleder.

- Vi hentede den ansvarlige for Køges ESDH-projekt, da det var færdigimplementeret, og det er en del af vores strategi at hente folk ind med praktisk erfaring fra markedet, siger Morten Svendsen.

Ifølge Morten Svendsen kommer 70 procent af selskabets omsætning fra det statslige og kommunale område, hvor selskabet blandt andet leverer løsninger til Ebeltoft, Aalborg og Københavns Kommuner.

? Vi har en drøm om at blive førende leverandør til den digitale forvaltning. Der er masser af leverandører, der taler om det offentlige, og som vil tro, at nu er der guld og grønne skove at hente. Men det er et marked, som det kræver store investeringer og erfaring at gå ind på. Forretningsgangene er markant anderledes i forhold til det private. Man kan ikke lige hoppe ind på det, siger han.

Ifølge Morten Svendsen har Fujitsu investeret over 140 millioner kroner i selskabets dokumenthåndteringssystem e-Doc og yderligere 30 millioner kroner i udviklingen af et økonomisystem til kommunerne.

Tilbage på rådhuset i København glæder Jimmy Kevin Pedersen sig til det nye arbejde.

Forretning kombineres med it
? Jeg bringer en masse erfaring med i forhold til, hvilke udfordringer kommunerne står med rent it-mæssigt. Det giver mig mulighed for at kombinere forretning med it.

I forhold til projektet i Københavns Kommune afviser han, at han forlader en synkende lønskude, men er ked af udviklingen.

? Jeg blev ansat, før problemerne startede, og jeg valgte faktisk at blive for at rette op på situationen. Det er muligt, at jeg bliver nødt til at rejse, før projektet er stabiliseret, og det er jeg ked af. Jeg havde helst set det godt kørende, som det var planen fra starten, siger han.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om løn-problemerne i Københavns Kommune.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere