Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
I 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget klimaloven, der forpligter Danmark til at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030.
Der er, med klimaminister Dan Jørgensens (S) ord, tale om “verdens mest ambitiøse klimalov”.
Medierne domineres dag efter dag af overskrifter om protesterende unge og billeder af plastikforurening i verdenshavene.
I en tid hvor vi for alvor har fået øjnene op for den klimaudfordring, vores planet står over for, er det klart, at behovet for bæredygtighed på alle niveauer bliver vigtigere. Og en vigtig forudsætning for at nå i mål med klimaloven er, at danske virksomheder mindsker deres klimaaftryk.
I disse år slutter nye generationer sig til arbejdsstyrken med en klart defineret miljødagsorden.
Samtidig rejser de, som oplyste forbrugere, krav til gennemsigtighed omkring alle dele af produktionen. Det betyder, at virksomheder fra alle brancher må tage lederskab og sætte kursen mod bæredygtig forretningsudvikling – for ikke at stå alene tilbage på perronen.
Derfor er det også positivt, at regeringen har indgået 13 branchespecifikke klimpartnerskaber med dansk erhvervsliv om løsninger på klimaudfordringerne, for opgaven forude er enorm.
Evnen til at illustrere, at virksomhederne har fokus på bæredygtighed, bliver et afgørende succeskriterium for erhvervslivet fremover.
For it-branchen betyder det, at der skal indgås smartere partnerskaber med alle produktionsled, og at vi skal arbejde sammen mod fælles mål.
Med ressourcekrævende datacentre og en stadigt mere kompleks forsyningskæde af underleverandører spiller it-branchen en central rolle
i klimakabalen. Jeg er ikke i tvivl om, at det i meget høj grad bliver teknologiske løsninger, som fremover skal drive og understøtte bæredygtige initiativer inden for alle brancher. I IT-Branchens bæredygtighedsudvalg arbejder vi derfor også på at fremme bæredygtig forretningsudvikling og innovation via teknologi og digitalisering.
Datamængden stiger eksponentielt
Mængden af data vil fortsætte den eksplosive vækst de kommende år.
En IDC-rapport forudsiger, at den globale datamængde vil blive mere end femdoblet de næste syv år. Man forventer en stigning i datamængden fra 33 ZB i 2018 til hele 175 ZB i 2025.
Stigningen skyldes især voksende mængder af videoovervågningsmateriale, opsamlet data fra nye intelligente IoT-enheder, metadata og underholdning. En af de hurtigst voksende kilder er fortsat brugergenereret videoindhold på blandt andet YouTube.
Teknologisk set befinder vi os midt i en utrolig spændende udvikling, hvor virksomheder efterspørger kvalificeret rådgivning og skræddersyede løsninger, der kan sikre dem momentum i håndteringen af datamængder og deres digitale omstilling. Her spiller bæredygtighed en helt central rolle gennem optimering af datacentres energieffektivitet og omstilling til vedvarende energi.
Det offentlige skal udnytte grøn innovation
Erhvervslivet er på vej i den rigtige retning, men det offentlige må også i endnu højere grad trække i arbejdstøjet og implementere bæredygtighed i mål og handling.
Et EU-direktiv tilbage fra 2014 udstikker mål om, at offentlige indkøbere i højere grad skal fokusere på bæredygtighed fremfor prisen alene, når de vælger it-løsninger.
Der er ingen tvivl om, at det offentlige, som en af de allerstørste aftagere af it-løsninger på EU’s indre marked, har en virkelig ansvarsfuld rolle at udfylde. For nogle år siden støttede EU-Kommissionen et stort tværnationalt EURECA-projekt i syv medlemslande for at afdække, hvor stor miljømæssig og økonomisk påvirkning den offentlige sektors datacentre havde.
Efter tre års indsats blev det dokumenteret, at de 350 offentlige datacentre i undersøgelsen samlet sparede 45 gigawatttimer årligt og udgifter for 45 millioner euro i 2018. Det siger noget, om den kolossale miljømæssige og økonomiske gevinst der er at hente, når man effektiviserer praksisser og teknologier med bæredygtighed for øje.
Innovation og digitale løsninger mindsker klimaaftryk
Teknologisk, bæredygtig innovation kan således bidrage markant til at nå målet.
For eksempel kan løsninger som IoT og kunstig intelligens forebygge overforbrug af brændstof, varme, vand og køling ved dynamisk at afdække og analysere de reelle behov og tilpasse forbruget derefter.
Det giver energi- og ressourcebesparelser indenfor en række forskellige brancher såsom transport og logistik, byggebranchen, landbruget og detailbranchen.
Nye forretningsmodeller kan også afhjælpe klimaudfordringerne. Et godt eksempel fra vores egen verden er pc-as-a-service, hvor man i stedet for at indkøbe nyt it-udstyr lejer det på abonnementsbasis.
Det sparer nemlig energi igennem pc’ens livscyklus og øger returraterne til producenterne, som kan sørge for genbrug eller genanvendelse. Både den offentlige og den private sektor kan herved både opnå miljømæssige og økonomiske besparelser.
Løsningerne på klimaudfordringer opnås ikke blot ved fokus på regulering og krav om at reducere forbruget. De kommer i høj grad gennem innovation af nye digitale løsninger, der kan optimere livskvaliteten, samtidig med at de mindsker det klimamæssige aftryk.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.