Artikel top billede

Bog: William Gibsons nye fremtidsroman er endnu engang et spejl for vores nutid

I Agency tager den kendte forfatter William Gibson livtag med it-baserede tidsrejser og ultraintelligente AI-avatars. Alt sammen som et spejl for vores ustyrlige samtid.

Gennem mere end 35 år har William Gibson taget temperaturen på både den nære og lidt fjernere fremtid og givet sine bud på, hvordan teknologien spiller terning med vores liv og levned.

Gibson betragtes i almindelighed som ophavsmand til genren cyberpunk – han opfandt endda begrebet cyberspace, før der var sat strøm til internettet.

Siden sin romandebut Neuromancer fra 1984 har desuden forudsagt alt fra celebritykulturens amokløb til digitaliseringen af medierne, polariseringen af det politiske miljø og hvordan world wide web hurtigt ville falde fra sin høje, idealistiske hest og ned i et ultrakommercielt søle styret af multinationale koncerner.

I januar udkom Agency, der hænger nøje sammen med forgængeren The Peripheral og ligeledes bevæger sig mellem forskellige tidsspor – blandt andet et, hvor Hilllary Clinton slog Trump ved valget i 2016.

Et andet spor foregår i det 22. århundrede i London, hvor man så småt er ved at komme sig over en katastrofe, der har taget livet af 4/5 af alle mennesker.

Her finder vi den unge kvinde Verity, der sættes til at afprøve en nyudviklet, ultraintelligent avatar, som hurtigt blandet sig mere i hendes liv, end hun kunne forudse.

Samtidig forsøger skumle kræfter på at tage tidsrejser i brug med henblik på at ændre fortiden i en – for dem – mere fordelagtig retning.

Agency har høstet udbredt ros, og beskrives eksempelvis i Los Angeles Times som “Superb... Each sentence is a hand-turned marvel of compact characterization, world-building and sardonic wit, all used to illuminate his vivid milieus…Gibson has an inexhaustible supply of tricks, new stories and new ways of telling them that make him the most consistent predictor of our present, contextualizer of our pasts and presager of our possible futures.”

Romanen er oplagt at læse i sammenhæng – før eller efter – The Peripheral, men kan også læses uafhængigt af denne.

Fakta: Agency. Forfatter: William Gibson. Udkom januar 2020




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis