Onsdagens aviser om it

Debitels fastnetudspil varsler priskrig. Enighed om pensions-portal. Mobilen skal være reklameplatform. Eksportdatabase møder kritik før lancering.

Debitels fastnetudspil varsler priskrig

Med en pris på 199 kroner om måneden som fast pris for fastnettelefoni har Debitel skudt en priskrig i gang, mener teleanalytiker Torben Rune. Han forventer, at de store aktører på fastnetmarkedet ? TDC, Tele2, Debitel og Telia ? alle vil være nødt til at tilbyde fastprispakker, som forbrugerne godt kan lide, fordi de skaber klarhed over udgifterne. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Enighed om pensions-portal

Efter flere års stridigheder går de store aktører på pensionsmarkedet nu samlet ind i at levere information til tjenesten Pensionsinfo, der allerede giver et overblik over udbetalingerne fra en lang række arbejdsmarkedspensionskasser, de offentlige ordninger og ? indtil videre ? en lille håndfuld af de kommercielle selskaber. Det sker efter, at de tre største pensions-aktører forsøgte at oprette deres egen tjeneste i foråret, men nu er der enighed om at holde sig til Pensionsinfo. (Politiken)

Mobilen skal være reklameplatform

Mediebureauet Initiative Universal Media vil gøre mobilmarkedsføring til et nyt vækstområde og satser især på såkaldte lokationsbestemte tjenester, hvor den geografiske placering af telefonen er med til at bestemme hvilke budskaber, man modtager. På mobilen gælder samme regler som for e-mail, så mobilbrugere behøver ikke at frygte at blive spammet ? de skal selv bede om reklamematerialet først.(Dagbladet Børsen)

Eksportdatabase møder kritik før lancering

Danmarks Eksportråd vil gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at skabe partnerskaber over landegrænser, og til det formål oprettes databasen SourceDanmark. Men Center for Underleverandører tvivler på, at basen vil blive brugt fordi der allerede findes private alternativer. (Erhvervsbladet)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis