Artikel top billede

(Foto: Computerworld.dk)

EU modstår amerikansk 5G-pres for totalt forbud mod Huawei: Hvert enkelt medlemsland må selv bestemme

EU-landene har netop besluttet, at hvert enkelt EU-land helt selv må bestemme, hvilken rolle de såkaldte højrisiko-leverandører med Huawei i spidsen skal spille i landets 5G-infrastruktur. Det går stik mod USA’s massive pres for et totalt forbud mod leverandørerne - et pres, som Storbritannien også netop har set bort fra.

USA har ikke meget held med sit massive pres for at få sine allierede til helt at udelukke Huawei og andre såkaldte højrisiko-leverandører fra at deltage i etablering af 5G-infrastruktur.

EU-landene har netop besluttet nye guidelines på området.

De betyder, at det er op til hver enkelt medlemsland at vurdere leverandørerne og bestemme, hvilken rolle disse leverandører må spille i 5G-udrulningen. Det skriver Reuters.

EU-landene kan ifølge de nye guidelines selv bestemme, om der skal indføres forbud eller særlige restriktioner over for højrisiko-leverandørernes udstyr i kernen af landenes 5G-netværk.

Storbritannien har netop givet grønt lys for, at Huawei kan får en begrænset rolle i landets 5G-udrulning.

Det kan du læse mere om her:
USA's udenrigsminister vil have Storbritannien til at genoverveje brugen af Huawei til 5G

USA’s udenrigsminister Mike Pompeo har gentagne gange udtrykt klare ønsker om, at EU indfører et fælles forbud mod de højrisiko-leverandørers deltagelse i 5G-udrulningen.

Ifølge Reuters er han tilfreds med, at EU’s koordinerende ekspert-enhed på cybersikkerheds-området kaldet Network Information Security Cooperation Group (NIS Cooperation Group) anbefaler foranstaltninger mod sikkerhedsrisici i 5G-netværk.

Og ifølge Pompeo mener NIS Cooperation Group, at der skal indføres yderligere begrænsninger mod højrisiko-leverandører.

"Man er vildledt, hvis man tror, at risikoen forbundet med installation af udstyr fra leverandører, der er underlagt kontrol af autoritære regimer, som har udvist ondartet cyberadfærd, kan mindskes," siger Pompeo.

Huawei byder ifølge Reuters de nye EU-guidelines velkommen og kalder dem upartiske og faktabaserede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere