Artikel top billede

Apples omsætning buldrer i vejret efter forrygende salg: Sætter ny rekord (og det siger ikke så lidt)

Apples i forvejen meget store omsætning er i første kvartal vokset med yderligere ni procent.

Apple ser ud til for alvor at have lagt sidste års afmatning bag sig, og selskabet buldrer nu igen fremad, efter det i fjor for første gang siden lanceringen af den første i iPhone i 2007 ikke kunne fremvise vækst i et regnskab.

Det viser Apples netop offentliggjorte tal for første regnskabskvartal.

De viser, at Apples omsætning er steget med ni procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere til nu 91,82 milliarder dollar - omkring 638 milliarder kroner.

Den helt store motor er fortsat iPhone, der fortsat står for mere end halvdelen af Apples omsætning.

"Det glæder os at præsentere Apples højeste omsætning for et kvartal nogensinde - drevet af høj efterspørgsel efter vores iPhone 11 og iPhone 11 Pro samt rekord-salg for Services og Wearables," lyder det fra topchef Tim Cook.

55,96 milliarder dollar

I alt har Apple i kvartalet solgt iPhones for 55,96 milliarder dollar, hvilket svarer til en stigning på otte procent i forhold til niveauet for samme kvartal et år tidligere.

Regnskabet viser desuden, at der er solid vækst i salget af smartwatches. Det samme gælder det spirende marked for salg af streaming-abonnementer.

Væksten i iPhone-salget skyldes ikke mindst iPhone 11 og iPhone 11 Pro - samt ikke mindst salget af iPhone i Kina (inklusive Hong Kong og Taiwan), der i kvartalet igen er begyndt at vokse efter flere år med tilbagegang.

Topchef Tim Cook siger, at kunderne er vilde med både batteri-levetiden, kameraet og det industrielle design.

Og samtidig har Apple ramt den rigtige pris på telefonen, som er lav nok til, at kunderne vil købe den og høj nok til, at Apple kan tjene godt med penge på den.

Ifølge Apple har lanceringen af betalingsløsninger og streaming-abonnementer vist gode takter.

Samtidig har lanceringen af de nye AirPods Pro hævet den samlede omsætning i Apple wearables-afdeling - der også tæller smartwatch og AirPod - til at stige med hele 37 procent.

Apple indtjening ligger også på et rekordhøjt niveau med en netto-indtjening i kvartalet på 22,24 milliarder dollar. Det svarer til en vækst på 11 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Apple er nu på vej med en ny billig-telefon (en ny iPhone SE), ligesom det forventes, at selskabet vil lancere dets første 5G-telefon til efteråret.

Analytikerne forventer på den baggrund yderligere vækst for Apple.

Tim Cook peger iøvrigt på, at antallet af aktive Apple-enheder i verden nu ligger på halvanden milliarder styk. For et år siden var det 1,4 milliarder.

Du finder hele Apples regnskab her.

Læs også:

Disse it-aktier har gjort aktionærerne stenrige i 2019: Danske SimCorp og cBrain steget mere end 60 procent - mens andre danske it-firmaer har været dyre bekendtskaber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere