Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Hundredvis af Amazon-medarbejdere underskriver protestbrev: "Amazons rolle i klimakrisen er chokerende og alarmerende"

Amazon ansatte er blevet truet med fyring, fordi de kritiserede selskabets klimaindsats. Nu har flere hundrede af deres kolleger underskrevet en protest mod behandlingen af deres kolleger samt selskabets klimaindsats.

357 Amazon-medarbejdere har skrevet under på et åbent brev, hvor de kræver, at selskabet skal gøre mere for at reducere CO2-udledning og bekæmpe klimaforandringerne.

Brevet med medarbejdernes fulde navn er blevet publiceret på blogplatformen Medium, og dermed overtræder medarbejderne ifølge den amerikanske avis Washington Post selskabets interne regler.

Truet med fyring

Ifølge Washington Post er brevet en reaktion på, at det tidligere på måneden kom frem, at to Amazon-ansatte er blevet truet med fyringer, fordi de i medierne kritiseret selskabets klimapolitik.

Mange af medarbejderne kritiserere derfor også det, som de ser som Amazons forsøg på at lukke munden på deres kolleger.

”På dette tidspunkt i vores lands politiske og erhvervsmæssige historie, mener jeg, at det er vigtigere end nogensinde før, at vores medarbejdere har frihed til at tale offentlig om deres arbejdsgiveres handlinger,” skriver Mark Hiew, der er senior marketings manager hos Amazon, i brevet

Mens Scott Ogle Queue, der er ledelsesanalytiker hos Amazon, skriver:

”Amazons rolle i klimakrisen er chokerende og alarmerende. Selskabet har annonceret tiltag, der skal reducere CO2-udledningen i de kommende år, men det står ikke mål med dets støtte til olie og gas-industrien samt dets forsøg på at lukke munden på medarbejdere, der siger deres mening. Jeg står side og som side med min kolleger, der prioriterer bæredygtighed højere end profit.”

Læs også: Google-ansatte verden over strejker efter afsløring af Android-stifters sexchikane-sag

Tech-ansatte på barrikaderne

Medarbejderne hos Amazon er ikke de eneste i den globale it-branchen, der i løbet af de seneste år har kritiseret deres arbejdsgivere.

Google-ansatte protesterede sidste år også over selskabets klimaindsats, og året før nedlagde ansatte hos søgegiganten arbejdet i protest over moderselskabet håndtering af en sexchikane sag.

Ansatte hos Microsoft og Amazon har også kritiseret deres arbejdsgivers samarbejde med myndighederne om brug af ansigtsgenkendelse.

Læs også: Microsoft- og Amazon-ansatte i åben protest: Stop skrupelløs brug af ansigtsgenkendelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel