Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Flying Tiger åbner dansk webbutik / Ny vejledning om datakvalitet klar / Frankrig: Streaming-tjenester skal investere 25 procent af fransk omsætning i lokalt indhold

Flying Tiger satser på webbutik. Ny vejledning om datakvalitet klar. Frankrig: Streaming-tjenester skal investere 25 procent af fransk omsætning i lokalt indhold. Danske it-topchefer i klimamøde.

Velkommen til Computerworlds morgen-briefing, hvor din morgenfriske styrmand på skuden denne vindblæste onsdag morgen er Dan Jensen.

Flying Tiger satser på webbutik

Flying Tiger Copenhagen - der i fjor kom ud med et underskud på en halv milliard kroner - åbner stor webshop i ny satsning på adressen flyingtiger.com.

“Det er et stort og vigtigt skridt for os, at vi nu lancerer en webshop i Danmark. Det gør vi, fordi vi ønsker at være der, hvor vores kunder er. Vi er overbeviste om, at en massiv og gennemarbejdet satsning på nettet også kan styrke vores fysiske butikker, da vi nu får vi ét sammenhængende økosystem, der kan møde kunderne både på gaden og i deres digitale liv,” siger topchef Martin Jermiin ifølge en udsendt meddelelse.

Ifølge Børsen har kapitalfonden EQT, der ejer kæden, forgæves forsøgt at sælge Flying Tiger Copenhagen.

Flying Tiger har godt 900 fysiske butikker i omkring 30 lande.. Heraf ligger de 71 butikker i Danmark.

Ny vejledning om datakvalitet klar

Digitaliseringssstyrelsen er klar med en ny vejledning til beskrivelse af datakvalitet i det offentlige.

Ideen med vejledningen er at skabe et fælles sprog for datakvalitet i den offentlige sektor.

Det skal være med til at løfte ‘ vores evne til deling og genbrug data til nye formål,’ lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Det er i dag ifølge styrelsen en barriere, at datakvalitet beskrives på mange forskellige måder. Det gør ‘det svært at sætte data i spil,’ som det hedder.

Du finder vejledningen ’Fælles sprog for datakvalitet’ her.

Frankrig: Streaming-tjenester skal investere 25 procent af fransk omsætning i lokalt indhold

Frankrig er ved at lægge sidste hånd på en lov, der skal tvinge de store udenlandske streaming-tjenester - primært Netflix, Amazon, Apple og Walt Disney - til at investere mindst 25 procent af den omsætning, som de henter i Frankrig, i at producere fransk indhold, skriver Bloomberg.

Netflix - der har fem millioner abonnenter i Frankrig - har allerede produceret en række franske serier og er på vej til at åbne et kontor i Paris.

Ifølge det franske kulturministerium skal det franske parlament debattere lovforslaget i begyndelsen af marts med afstemning inden sommerferien.

Herhjemme pønses der på lignende planer - dog i lidt mindre målestok.

Det kan du læse mere om her: Røde partier vil indføre ny afgift på streamingtjenester: Fem procent af abonnementsprisen skal gå til dansk indhold.

Danske it-topchefer i klimamøde

Flere af topcheferne i den danske it-branche har deltaget i såkaldte rundsbørsmøder under regeringens klimapartnerskaber, meddeler Danske Erhverv.

Blandt dem finder vi KMD-topchef Eva Berneke, der er formand for klimapartnerskaber for Service, IT og Rådgivning

”Vi er en stor sektor. Når hver tredje krone af værdiskabelsen på tværs af de 13 klimapartnerskaber og hvert tredje job er samlet i vores klimapartnerskab, så understreger det ikke bare, at vi som sektor gør en forskel for det danske samfund. Det viser også at vi har et ansvar for at gøre en forskel. Både ved at gøre vores eget klimaaftryk mindre, men nok især ved at hjælpe andre med at nedbringe deres,” sagde Eva Berneke her ifølge Dansk Erhverv.

Også Morten Felding, Atea, samt Martin Lippert, Globalconnect, har været involveret i samtalerne.




IT-JOB

Comby Denmark A/S

Projekt specialist

Silkeborg Forsyning A/S

Cloud specialist

KMD A/S

Team Leader
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer