Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Peter Warnøe-selskab skal ‘granskes’ efter bilags-stormvejr / H&M-ledelse har indsamlet følsomme data på ansatte / Coolshop-medstifter bliver ny ‘løve’ i DR-program

Peter Warnøe-selskab skal ‘granskes’ efter bilags-stormvejr. H&M-ledelse har indsamlet følsomme data på ansatte. Coolshop-medstifter bliver ny ‘løve’ i DR-program. Google-solceller leverer nu strøm til Danmark. Industriens Fond lægger 6,7 millioner kroner til Blockchain Academy Network. AWS åbner satellit-tjeneste i Skandinavien.

Hjerteligt velkommen til fredagens morgen-briefing, der er ganske speciel.

Det bliver nemlig den allersidste morgen-briefing, som Computerworld udsender i dette årti, da morgen-briefingen - i modsætning til resten af Computerworld - holder juleferie.

Computerworld udkommer således også i næste uge i vanlig stil, mens du først vil modtage den næste morgenbriefing 6. januar.

Morgen-briefing er denne morgen udvalgt og sammensat af Dan Jensen.

Peter Warnøe-selskab skal ‘granskes’ efter bilags-stormvejr

Peter Warnø-selskabet Nordic Eyes managementselskab skal ‘granskes’ efter de mange beskyldninger om bilagsfusk, skriver Børsen.

Det blev ifølge avisen besluttet på en generalforsamling onsdag.

“Det er i første omgang managementselskabet, der styrer investeringerne i porteføljevirksomhederne i fonden, der skal kigges grundigt efter i sømmene,” skriver avisen.

På en senere generalforsamling i selve Nordic Eye-fonden skal de 170 investorer tage stilling til, om også fonden skal granskes, lyder det.

Læs også: Profiler forlader Peter Warnøes venturefond efter intern uro.

H&M-ledelse har indsamlet følsomme data på ansatte

Den svenske tøjkoncern H&M risikerer en stor millionbøde for brud på GDPR, efter det er kommet frem, at en række af selskabets tyske chefer har registreret følsomme data på medarbejderne.

Ifølge den tyske radiostation Bayerischer Rundfunk drejer det sig eksempelvis om oplysninger om sexpartnere, helbreds-problematikker, menstruations-data og lignende.

Ifølge radiostationen er oplysningerne blevet indsamlet i fortrolighed af særlige vejledere, der opfordrede medarbejderne til at fortælle om deres privatliv - men uden at oplyse, at oplysningerne blev registreret.

Coolshop-medstifter bliver ny ‘løve’ i DR-program

Coolshop-medstifter Jacob Risgaard bliver ny ‘løve’ i det populære iværksætter program på DR, Løvens Hule, der til januar går på skærmen, når der tages hul på femte sæson.

Jacob Riisgaard afløser her Hummel-manden Christian Stadil, der ellers har været med i alle de foregående sæsoner.

I sidste sæson var it-rigmanden Peter Warnøe også med, men han har nu trukket sig. Han er for tiden inde i en del blæst på grund af sin ageren i venturefonden Nordic Eye.

Du kan læse hele DR’s meddelelse om Løvens Hule her.

Google-solceller leverer nu strøm til Danmark

Google begynder nu at levere strøm til det danske elnet, efter selskabet i september gik i gang med at opføre solcelle-parker fem forskellige steder i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Google bygger fem store solcelleparker i Danmark: Se hvor de skal ligge.

Google har nu tændt for anlægget i Morsø.

Selskabet meddeler på Twitter, at der i første omgang tilsluttes 10MW. Morsø-parken vil fuldt udbygget kunne levere 27MW.

Du kan se et billede af tilslutningen her.

Industriens Fond lægger 6,7 millioner kroner til Blockchain Academy Network

Industriens Fond vil støtte uddannelses-iniativet Blockchain Academy Network med 6,7 millioner kroner, som skal gå til at ‘uddanne danske virksomhedsledere i blockchain-teknologi,” som det hedder.

Akademiet er oprettet af Alexandra Instituttet, Concordium Blockchain Research Center på Aarhus Universitet, Instituttet for Fremtidsforskning, European Blockchain Center på IT-Universitetet i København og Concordium, der udvikler blockchain og som Lars Seier står bag.

“Gennem en serie af lektioner beskriver vi de kommercielle og samfundsmæssige implikationer, giver topledelsen et realistisk indblik i teknologiens muligheder og afdækker risici for decentral værdiskabelse," meddeler professor Roman Beck fra European Blockchain Center på IT-Universitetet i København.

AWS åbner satellit-tjeneste i Skandinavien

Amazon Web Services annoncerede for et år siden sine planer om at åbne 12 antenne-stationer over hele jorden, hvor satellit-data kan overføres direkte til AWS' datacentre, de såkaldte Ground Stations.

Nu åbner selskabet den første antenne-station i Europa- nemlig i Stockholm, der er 'hovedby' i den skandinaviske AWS-region, som også omfatter Danmark.

Ground Station-antennestationerne findes nu i Stockholm, Bahrain samt to steder i USA (Oregon og Ohio).

Du kan læse mere om projektet her: Amazon i storstilet plan: Vil overtage markedet for satellit-data med rumstationer over hele jorden.

Næste gang vi læses ved.....

Computerworld er tilbage med de daglige nyhedsbreve klokken 11:00 og 16:00 i dag - og også på mandag.

Dernæst holder vi jule-lukket, men er tilbage igen torsdag 26. december med dagligt nyhedsbrev - men altså ikke morgen-briefing, som altså først udkommer igen 6. januar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere