Artikel top billede

Grundlægger af Atea-selskabet BFC Data død - var engang et af Danmarks helt store it-selskaber

Grundlæggeren af det engang store danske it-firma BFC Data, Henning Jacobsen, er død. BFC Data har været springbræt for en stjernerække af senere top-profiler i den danske it-branche.

Grundlæggeren af BFC Data, Henning Jacobsen, er død.

En del af ‘de gamle i gårde’ i den danske it-branche vil nok kunne huske BFC Data, der i sin storhedstid med udgangspunkt i hovedkvarteret Herning havde op mod 400 medarbejdere og dermed var et af de store it-selskaber herhjemme.

BFC Data havde på et tidspunkt ni afdelinger rundt omkring i Danmark, hvorfra selskabet konfigurerede og distribuerede IBM-computere og servere i hundredetusindevis til virksomheder og private i hele landet.

BFC Data udviklede ligeledes løsningen BFC 2000 og var startstedet for flere af de personer, der senere blev profiler i den danske it-branche.

De tæller eksempelvis senere topchef i Cisco og Conscia, Mogens Bransholm, der begyndte som sælger i BFC Data.

Også tidligere topchef i Cisco Danmark, Niels Münster-Hansen, tidligere koncerndirektør i Atea Frank Mortensen, tidligere topchef i Columbus, Aston Group og COO i AlfaPeople, Claus E. Hansen, tidligere topchef i Atea, Merkantildata og DanaData, Jan Elbæk, tidligere topchef i EMC og Danware Kurt Bager, direktør i Netsolutions Oktay Ilgöy og mange andre har været ansat i BFC Data.

Henning Jacobsen solgte BFC Data i 1997 til svenske WM-data, der dengang var et af Sveriges største it-selskaber.

WM-data blev i efteråret 2006 solgt til britiske Logica og skiftede senere med Jesper Scharff som direktør navn til Logica, efter WM-data-navnet havde været repræsenteret i Danmark i 30 år.

WM-data var moderselskab til den daværende opkomling Atea, som i 2001 blev udskilt i et nyt selskab med Frank Mortensen som direktør.

Det kan du læse mere om her: WM-data sælger Atea til sig selv.

Atea opslugte dernæst WM-data BFC, som i dag er en integreret del af Atea-koncernen.

Henning Jacobsen var blot 53 år, da han solgte BFC Data til WM-data.

Han blev 75 år og bisættes imorgen lørdag fra Fonnesbæk Kirke ved Ikast.

Du kan læse nekrolog over den købmands- og revisor-uddannede Henning Jacobsen i ‘hans’ lokalavis, Herning Folkeblad, her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere