Artikel top billede

Kina forbyder alle offentlige myndigheder at bruge udenlandsk soft- og hardware: Skal fjernes inden for tre år

Handelsslagsmålet mellem USA og Kina har fået et ordentligt nøk op på aggressionsskalaen. Det kinesiske styre forlanger nu, at alle landets myndigheder skal udskifte al udenlandsk it inden for tre år. Det betyder knap så meget for amerikanske virksomheder, men hvis forbuddet udvides til at gælde alle virksomheder og indbyggere, er sagen en helt anden

Kinesiske myndigheder skal øjeblikkeligt stoppe med at købe udenlandsk it-grej og software, og alt udenlandsk it skal fjernes fra myndighederne inden for tre år.

Sådan lyder den seneste optrapning af den nærmest uendelige handelskrig mellem USA og Kina, skriver Financial Times.

Ifølge Financial Times betyder det, at mellem 20 og 30 millioner hardware-enheder skal udskiftes. Det skal ske efter en såkaldt 3-5-2-plan, sådan at 30 procent skal erstattes i 2020, 50 procent i 2021 og de sidste 20 procent i 2022.

3-5-2-planen, som altså nu er både fremskyndet og sat i værk, er i øvrigt en del af den kinesiske regerings politik om at sørge for, at landets offentlige myndigeheder bruger såkaldt ‘sikker og kontrollabel’ teknologi, som igen er en del af landets cybersikkerhedslov fra 2017.

Analytikere anslår over for Financial Times, at amerikanske virksomheder henter i omegnen af 150 milliarder dollars i årlig omsætning i Kina.

Det meste stammer fra private virksomheder og forbrugere. Derfor vil den aktuelle ordre fra de kinesiske myndigheder have begrænset effekt for amerikanske virksomheder, men sagen er en helt anden, hvis Kina helt forbyder udenlandsk it-teknologi, lyder advarslerne. Sådan et træk vil være en alvorlig bet for eksempelvis Apple.

På den anden side vil det dog blive både meget dyrt for det kinesiske samfund at skulle udskifte alt det udenlandske grej. Og det vil også være meget problematisk for kinesiske teknologivirksomheder som Lenovo og andre, som er temmelig afhængige af udenlandske underleverandører.

Læs også:
Trump tordner mod Huawei på NATO-topmøde: "Det er en sikkerhedsfare"

Huawei udfordrer amerikanske telemyndigheder i retten




IT-JOB

Formpipe Software A/S

Infrastrukturspecialist

Capgemini Danmark A/S

SAP Demand to Supply, Denmark

Erhvervshus Hovedstaden S/I

Er du vores nye Power BI Ninja?

Formpipe Software A/S

Area Sales Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere