Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Jeg havde egentlig tænkt mig, at denne klumme skulle handle om at tilegne sig nye, gode it-vaner.
Men det slog mig bare, at det med at få nye vaner faktisk er sværere, end man lige tror, og vores approach er ofte forkert. Nye vaner – uanset om det handler om at blive bedre til it-sikkerhed eller at tabe nogle kilo – kræver en hel del.
Året går nemlig på hæld, og vi skriver snart 2020. Og mange har for vane at have nogle nytårsforsæt.
Jeg har en holdning til nytårsforsæt, og hvorfor de er ligegyldige. Tillad mig at forklare:
Brandert og dårlig samvittighed
Mange nytårsforsæt er grebet ud af luften. Som regel er de fremsat i en brandert den 31/12 kl. 23.55, og som regel er de motiveret af dårlig samvittighed.
Dårlig samvittighed over at have spist og drukket alt for meget i juleferien. Men faktum er, at under 10 procent af de indgåede nytårsforsæt rent faktisk holder, og langt de fleste nytårsforsæt er brudt medio januar.
Nogle har måske også undret sig over, hvorfor der er så mange reklamer for fitnesscentre i december og januar måned. Disse centre har nemlig travlt med at få passive medlemmer, der kravler tilbage på sofaen medio januar.
I Danmark er der cirka 1.000.000 mennesker, der er medlem af et fitnesscenter, og det vurderes, at 40 procent af disse aldrig får brugt deres medlemsskab. Mange betaler for drømmen, men får aldrig rejst sig fra sofaen.
Så hvad er det lige, der er galt med et nytårsforsæt?
En anden form for tidsregning?
For det første er der det med tidsbegrebet. En eller anden begyndte for cirka 2.000 år siden at tælle, og det er sidenhen blevet til vores moderne tidsregning.
Men hvad nu, hvis man havde valgt at have en anden form for tidsregning? Skulle vi så fejre nytår hver anden uge? Og ville der overhovedet være uger?
Pointen er, at tidsregning kombineret med ændringer i dine vaner absolut intet har med hinanden at gøre.
Ergo, hvis du ønsker forandring, så kan du begynde når som helst.
December måned - og alt hvad der dertil hører – er således ikke nogen undskyldning for ikke at komme i gang. Og det er og bliver ikke nok at være inspireret.
Mange får for eksempel nye løbesko i julegave. Men de leveres altså ikke med en indbygget træningsdisciplin. Uden en plan, disciplin og viljestyrke vil forandringerne ikke blive til gode vaner.
Og så er der lige det med at være realistisk. Jeg kan på ingen måde anbefale at gå på en dødsmarch, så lad være med at sigte efter stjernerne.
Alt for restriktive diæter, skrappe træningsplaner, urealistiske mål og alt for mange nye idealer er utrolig svære at fastholde og gennemføre. Med mindre du altså tilhører du få ekstremt disciplinerede mennesker i denne verden.
Find hellere noget, der er realistisk og praktisk muligt at gennemføre. Sæt overkommelige og realistiske mål, og drop alt om at sætte tid på.
Hvis du for eksempel fokuserer på, at du skal veje x-antal kilo eller få en ny vane på en specifik dato, så fokuserer du forkert. Små forandringer bragte dig i uføre, og små forandringer kan bringe dig tilbage på rette kurs.
Vi mennesker er nemlig ikke 100 procent konsistente eller perfekte. Perfekt og konsistent findes - kun i ugeblade, tv-serier og på Instagram, men ikke i den virkelige verden.
Gennemtænkt og realistisk
En ny vane skal være gennemtænkt, dybfølt og realistisk. Det kan godt være, at du i din nytårsbrandert synes, at det er en mægtig god idé at løbe Copenhagen Maraton i maj måned.
Men det er komplet urealistisk, hvis du vejer 50 kilo for meget. Så der er ikke noget der hedder en ”skal-liste” og en ”burde-liste”. Alle kan falde i, og alle kan rejse sig op igen.
Faktisk så viser undersøgelser, at hvis du er bare nogenlunde konsistent, så får du også resultater.
Så hvis du engang i mellem fraviger fra din plan og springer en træning over, eller får lidt for mange glas til rødvinssmagningen, så fortvivl ikke. For selv med fravigelser, så opnår du altså resultater.
Gode vaner er ikke noget binært scenarie, hvor man enten har dem eller ikke har dem. Hvis du bare har gode vaner det meste af tiden, så bliver du også belønnet.
Mange har sikkert hørt om 21-dages reglen. Men tager det i virkeligheden 21 dage at få en ny vane?
Svaret er nej, men der er en årsag til, at mange går rundt og tror, at det forholder sig sådan.
Man kan vænne sig til alt på 21 dage
Tilbage i 1960 skrev en plastikkirurg ved navn Maxwell Maltz en bog der hed Psycho-Cybernetics. I denne argumenterede han for, at det gennemsnitligt tog hans patienter 21 dage at vænne sig til, at de havde mistet en arm eller et ben.
Påstanden var derfor, at det sandsynligvis også tog gennemsnitligt 21 dage at vænne sig til en vilkårlig ny vane. Men man kan altså ikke sammenligne det at miste en arm eller et ben med at få en ny vane.
Jo simplere vanen er, jo længere tid tager det at få den til at virke i praksis. Så hvis det handler om at drikke mere vand, spise bedre, motionere eller sove bedre, så skal du regne med, at det tager væsentligt længere tid.
I gennemsnit tager det hele 66 dages repetition, før automatikken tager over, og du bare gør tingene uden at tænke over det.
Og der er i virkeligheden forklaringen på, hvorfor mange vælger at hyre personlige trænere, slankecoaches etc. Det er for at kompensere for manglende disciplin og for at hjælpe folk hen, hvor den nye vane bliver automatisk.
Der er med andre ord ingen grund til at løbe hovedkulds ind i en skuffelse, hvis du kan få en anden til at hjælpe dig.
Jeg er i øvrigt ikke selv nogen undtagelse og har også brug for at få hammeren.
Således træner jeg en gang hver weekend med min storesøster. Hun er langt stærkere og meget mere disciplineret end jeg er, så det er altid med en vis bævren, at jeg går derind, men omvendt ved jeg også, at man er nået halvvejs bare ved at møde op.
Vær klar til at være blive komfortabel med at være ukomfortabel. Som Ikaros der fløj for tæt på solen, skal man være klar til at prøve grænser af.
Mine grænser bliver testet hver weekend, og jeg er endnu ikke faldet ned. Der var i øvrigt engang en fra et af vores specialkorps der sagde, at træning bare er en forbedringsmulighed. Og jo mere du træner, jo bedre bliver du.
Jeg bliver nogen gange spurgt til, hvad jeg egentlig laver. Og jeg svarer altid, at jeg kun laver småting. Til gengæld har jeg 2-300 af dem hele tiden. Der findes nemlig ingen mennesker, der udelukkende laver store ting.
Panik-morgener
Lad mig give et eksempel:
Alle kender de der panik-morgener, hvor der skal smøres madpakker, vækkes børn, luftes hund, stryges skjorte, du skal i bad etc. Hvad nu hvis dette kunne minimeres?
For mig starter det allerede aftenen i forvejen. Når jeg vækker børnene, så er der allerede ryddet op, strøget skjorte, ryddet op, luftet hunde etc. Simpelthen for at undgå morgen-panik.
Ingen har lyst til at vågne op til et ragnarok. Og ingen har lyst til at sove, vel vidende at dagen efter – igen – bliver præget af unødvig travlhed. Nogle kalder det rettidig omhu.
Og her kommer tesen om de små ting ind.
Det er nemlig ikke svært at udføre de små ting. Det kræver således ikke seks år på universitetet at lære at stryge en skjorte eller gå ud med skraldespanden.
Men det er alle de små ting og gode vaner, der i sidste ende gør, at du kan udrette store ting.
Så derfor er jeg stærk fortaler for, at man skal lære et rede sin seng, rydde op og generelt have orden på sin tilværelse, før man kan udrette store ting.
Dem af jer, der har været udsat for en værelsesinspektion, ved, hvad jeg taler om.
Viljestyrke er i øvrigt ikke nogen uudtømmelig ressource. Denne er klart størst om morgenen, når kroppen er frisk og veludhvilet.
Alle har prøvet at springe en eftermiddagstræning over – særligt her i den mørke tid. Så skal du lave noget udfordrende, så gør det så tidligt på dagen som muligt.
Jeg lærte et begreb for en del år siden. Begrebet hedder ”Cowboy Up” og stammer egentlig fra nybyggernes tid i USA.
Cowboys var særdeles hårdføre og vidste, at der ikke ventede et varmt bad, et varmt måltid og rent sengetøj efter en hård dag på prærien. Så når jeg – ofte – skal tage mig sammen, så minder jeg mig selv om, at ”Cowboy Up”.
Forandringer kommer helt automatisk, men det gør fremskridt altså ikke. Fremskridt – og dermed en mere gloværdig æra i ens liv - skal man knokle for.
Glædelig jul og godt nytår. Og Cowboy Up.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.