Artikel top billede

Airpods Pro sælger som varmt brød: Apple forventer at fordoble høretelefon-salget

Salget af Apples nye høretelefoner AirPods Pro overgår alle forventninger, lyder det fra et amerikansk medie.

Apple forventer, at det årlige salg af selskabets trådløse høretelefoner Airpods i 2019 vil blive fordoblet til 60 millioner enheder. Det skriver Bloomberg.

Den eksplosive stigning skyldes ifølge det amerikanske medies kilder, at efterspørgslen efter den nye og dyrere model Airpods Pro er væsentligt højere end forventet.

Airpods Pro blev lanceret i oktober og tilbyder aktiv støjreduktion, forbedret lyd og vandafvisning.

Læs også: Apple er ikke længere bare en iPhone-virksomhed: Disse produkterkategorier stormer frem

Ny vækstmotor

Kropsbåren teknologi – også kaldet wearables – har vist sig som en ny betydelig vækstmotor for Apple, der i de seneste år har oplevet, at iPhone-salget efter mange år med ekstrem vækst nu er begyndt at dale, som følge af et mættet smartphone-marked.

Således faldt Apples iPhone-omsætning i det seneste kvartal til 33,4 milliarder dollar fra 36,8 milliarder dollar i samme kvartal året før.

Til gengæld voksede produktkategorien 'Wearables, Home og Accesories', der blandt andet indeholder Airpods og Apple Watch, med 54 procent til 6,5 milliarder dollar.

Oplagt julegave

Airpods har et prisniveau, der gør det til et oplagt julegaveemne.

Og Apples mediet 9to5mac skrev for nylig, at en ny undersøgelse fra analysefirmaet Piper Jaffray viser, at Apple takket være Airpods har indtaget førstepladsen over brands, som teenagere er mest begejstret for her op til julens store gaveræs.

Computerworlds anmelder gav for nylig AirPods fem ud af seks stjerner og roste høretelefonerne for en effektiv støjreduktion og høj brugervenlighed.

Du kan læse hele anmeldelsen her: Vi tester de splinternye Airpods Pro: Så enkle, at ingen andre kommer i nærheden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere