Artikel top billede

Tech fra Toppen i San Francisco: Den danske tech-ambassadør Casper Klynge har adgang til direktionerne i verdens største techfirmaer - men det er ikke alle der lytter

Podcast: I to år har Casper Klynge være Danmarks tech-diplomat. Med kontorer i Palo Alto, i Kina og i København har han og hans team i to år drevet “technological diplomacy” eller #TechPlomacy. Computerworld er taget til Palo Alto for at høre, hvordan man får - nogle af - tech-giganterne til at lytte.

I 2017 indså den daværende danske regering, at teknologi og digitalisering var - og er - et område, der kræver særskilt opmærksomhed.

Resultatet blev,at Casper Klynge i 2017 blev udnævnt til verdens første tech-diplomat.

Og med et kontor i Palo Alto lidt syd for San Francisco, Kina og København har han de seneste knapt to år skulle bedrive det, som han selv kalder for “technological diplomacy” eller #TechPlomacy.

Siden har vi set Cambridge Analytica-skandalen, utallige Mark Zuckerberg-taler, der lover bod og bedring og ikke mindst balladen om Huawei både i USA og lige ved og næsten hjemme i Danmark på TDC's net.

Kort sagt: Et lidt mudret billede af en tech-sector, der kæmper med sig selv og resten af verden.

Computerworld er taget til Silicon Valley for at få en status

Derfor er Computerworld taget til Casper Klynges kontor i Palo Alto for at mødes med ambassadøren - og få en status på techplomaciet.

Men lytter techfirmaerne overhovedet til lilleputstaten Danmark?

Hvordan taler man om danske arbejdsmarkedsforhold med selvbevidste globale milliardvirksomheder?

Og er der overhovedet håb for og plads til den forsigtigt optimistiske dialoglinje som techplomacy repræsenter når handelskrig, embargoer og beskyldninger om politisk sabotage flyver gennem luften?

Det får du svaret på i denne episode af Tech fra Toppen, hvor Casper Klynge er gæst.

Vært på denne episode er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld

Husk du kan abonnere på Tech fra Toppen på iTunes (link), Spotify (link) eller RSS (link)

Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode og/eller modtager forslag til spørgsmål og ideer til kommende episoder. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback eller din ide.

Lyt til mere: Du kan finde alle episoder af podcasten her