Artikel top billede

Bog: Dansk forsker spår om fremtiden for AI

I sin nye bog ”Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens?”, som udkom i oktober, undersøger ph.d. og professor i logik og kunstig intelligens ved DTU, Thomas Bolander, de sociale aspekter af kunstig intelligens.

Kunstig intelligens (eller AI) er i en rivende udvikling i disse år og overtager flere og flere opgaver, som det før kun var mennesker, der kunne udføre. Men den udbredte brug af AI rejser også flere spørgsmål inden for forskningen.

I sin nye bog ”Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens?”, som udkom i oktober, undersøger ph.d. og professor i logik og kunstig intelligens ved DTU, Thomas Bolander, de sociale aspekter af kunstig intelligens.

Ifølge Bolander er menneskets sociale evner blandt de sværeste elementer at overføre til AI.

Det gør det svært for AI-baserede systemer at sætte sig i andres sted og forstå de sproglige og sociale nuancer, der knytter sig til enhver kontekst i kommunikationen mellem mennesker.

”Desværre er evnen til social perspektivtagning og afkodning af kontekst meget mindre veludviklet inden for kunstig intelligens end hos mennesker, så kunstig intelligens vil i dag være mere disponeret for altid at tage ting meget bogstavelig og uden sans for kontekst,” skriver Bolander i bogen.

Til gengæld er AI ifølge Bolander muligvis bedre end mennesker til eksempelvis at planlægge og genkende mønstre.

”Kunstig intelligens-systemer kan overskue ufatteligt mange flere mulige planer end mennesker,” skriver Bolander.

I bogen kigger Bolander således ind i fremtiden for AI og undersøger, hvordan fremtidens kunstige intelligens kan få flere sociale evner og dermed indgå i et mere frugtbart samspil med mennesker.

”Hvis vi ønsker, at kunstig intelligens faktisk skal assistere eller erstatte os på områder, som kræver et højt niveau af kognitive evner, eksempelvis medicinsk diagnosticering, så er det kun rimeligt, at systemerne lever op til samme høje krav, som vi har til vores medmennesker.”

"Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens?" er skrevet af Thomas Bolander og udkommer på Informations Forlag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis