Artikel top billede

(Foto: Computerworld.dk)

USA's totalforbud mod Huawei forlænges for tredje gang: Men det kinesiske selskab tillægger det "ikke særlig stor betydning"

Den amerikanske regering med Donald Trump i spidsen har for tredje gang i træk forlænget handelsforbuddet mod Huawei. Derved kan det kinesiske selskab handle med amerikanske virksomheder over de næste 90 dage. Men forlængelsen har ikke den store betydning for selskabet, lyder det fra Huawei.

Netop som fælden skulle til at klappe for Huawei, har USA's regering endnu en gang udskudt handelsforbuddet mod det kinesiske selskab.

Mandag 18. august kom den tredje forlængelse i rækken, der giver Huawei yderligere 90 dage til at handle med amerikanske virksomheden, inden forbuddet træder i kraft.

Forlængelsen gør Huawei i stand til at handle essentielle komponenter til deres smartphones fra amerikanske selskaber, der samtidig nyder godt af samhandlen med det kinesiske selskab.

Læs også: Til morgenmad med Huawei: Her er de tre vigtigste pointer, som jeg fik med fra mødet

Men i denne omgang underspiller Huawei betydningen af forlængelsen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters udmeldte Huawei mandag, at den seneste udskydelse "ikke vil have den store betydning for Huaweis forretning på hverken den ene eller anden måde."

"Beslutningen ændrer ikke på det faktum, at Huawei stadig behandles uretfærdigt," lyder det fra Huawei.

Huawei har været under amerikanske beskyldninger om statslig spionage, hvilket er USA's argument for at droppe samhandlen. Der er dog endnu ikke blevet fremvist konkrete beviser for, at Huaweis netværksudstyr kan eller bliver udnyttet til det formål.

Tilbage i maj 2019 puttede USA's regering Huawei på den såkaldte entity list, der består af selskaber, der er udgør en sikkerhedsrisiko.

Denne sortlistning skulle i første omgang træde i kraft 90 dage efter udmeldingen. Men herefter er forbuddet blevt udskudt af to omgange med 90 dage.

læs også: Huawei stormer frem: Her er verdens største smartphone-producenter lige nu - Apple åndes i nakken af endnu en kinesisk producent

USA's handelsminister Wilbur Ross udsendte en pressemeddelelse mandag i forbindelse med den seneste udskydelse, hvor han skrev:

"Den midlertidige licens vil gøre det muligt for operatører at fortsætte med at servicere deres kunder i nogle af de mest fjerntliggende områder i USA, der ellers ville blive ladt i stikken."

"Ministeriet vil fortsætte med en streng overvågning af sensitiv teknologieksport for at sikre, at været innovation ikke bliver udnyttet af dem, der truer vores nationale sikkerhed," lød det i meddelelsen.

Her henviser handelsministeren til de lokale mobiloperatører i USA, der bruger Huaweis netværksudstyr.

Har stadig mistet Google-apps

Selvom USA har givet endnu en handesmæssig livline til Huawei, så hjælper det ikke på en af de største mavepustere, som det kinesiske selskab har modtaget.

I forbindelse med Huawei-forbuddet røg selskabet mulighed for at benytte de populære apps fra Google som Maps, Gmail og Drive på de nyeste Huawei-smartphones.

Og det laver forlængelsen ikke om på.

Læs også: Huawei er klar med eget styresystem som Android-afløser til efteråret

Derudover røg også muligheden for at bruges Android-styresystemet, der er udviklet af Google, hvilket har nødsaget Huawei til at bruge en open source-version i stedet.

Udskydelsen af forbuddet kommer efter, at USA og Kina forsøger at løse den handelskrig, som har været i over et år. Her har begge nationer skiftevis pålagt hinanden straftold på flere hunderede forskellige varer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere