Artikel top billede

Tech-investeringer gik helt galt: Taber 44 milliarder kroner på tre måneder

Japanske Softbank har på tre måneder tabt 44 milliarder kroner. Det er første gang i 14 år, at selskabet har røde tal på bundlinjen og årsagen skal findes i fejlslagne investeringer i blandt andet Uber og WeWork.

Det japanske konglomerat Softbank Group Corp, der står bag en række spektakulære tech-investeringer, har på blot tre måneder tabt 6,5 milliarder dollar eller lige knap 44 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tabet kan ifølge Reuters henføres til Softbanks Vision Fund, der er en 100 milliarder dollar stor kapitalfond som gennem de seneste år har investeret svimlende summer i alt fra kommunikationstjensten Slack til hundeluftnings-appen Wag og kørselstjenester som Uber og kinesiske Didi.

WeWork og Uber skyld i kæmpe-tab

Ifølge Reuters skyldes det gigantiske tab først og fremmest en faldende værdi på investeringerne i Uber og WeWork. Sidstnævnte er en global kæde af kontorfællesskaber, som blandt andet er populære hos it-iværksættere

Og alene i sidste måned måtte Softbank bruge 10 milliarder dollar på at redde WeWork, der var kommet i uføre efter selskabets stort anlagte børsnotering glippede.

Ifølge Reuters er det første gang i 14 år, at Softbank har et kvartal med røde tal på bundlinjen, og ifølge nyhedsbureauet er underskuddet nu med til at så tvivl om Softbank-grundlæggeren Masayoshi Sons strategi om massive investeringers i startups med et stort kapitalbehov.

En stor del af Softbanks Vision Funds kapital stammer fra Saudi Arabiens statslige oliefund, der i 2016 investerede 45 milliarder dollar i fonden, og Softbank har gennem længere tid haft planer om med saudisk hjælp at oprette en Vision Fund 2.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis