Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

USA på vej med grønt lys til handel med Huawei: Har modtaget 260 ansøgninger - Microsoft har søgt

USA har modtaget 260 ansøgninger om at få lov til at handle med kinesiske Huawei. “Langt flere end forventet,” lyder det fra den amerikanske handelsminister.

Det amerikanske handelsministerium er på trapperne med de særlige licenser, der skal give udvalgte amerikanske virksomheder mulighed for fortsat at handle med kinesiske Huawei.

USA placerede i foråret Huawei på en liste over selskaber, der udgør en risiko for den nationale sikkerhed.

Dermed blev amerikanske virksomheder i praksis udelukket fra at handle med Huawei - både køb og salg - uden særlig tilladelse fra de amerikanske myndigheder.

Det kan du læse mere om her: Trump indfører totalforbud mod Huawei: Må ikke længere anvende vitale amerikanske teknologier

Den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, meddeler, at myndighederne har modtaget i alt 260 ansøgninger fra amerikanske selskaber, der ønsker at handle med Huawei trods forbuddet.

“Det er mange ansøgninger. Og helt ærligt er det flere, end vi havde forventet,” siger han.

Han siger til Bloomberg, at han forventer, at tilladelserne vil blive givet meget snart, da USA og Kina nærmer sig en såkaldt ‘Phase One’-handelsaftale.

Huawei er verdens største leverandør af netværks-udstyr og verdens næststørste producent af smartphones efter Samsung.

Det gør selskabet til en vigtig samarbejdspartner for mange amerikanske virksomheder. Selv har Huawei meddelt, at selskabet i fjor købte ydelser og produkter i USA for 11 milliarder dollar.

Blandt hovedkunderne er store amerikanske selskaber som Intel, Micron og ikke mindst Google, der leverer Android til Huaweis smartphones.

Google har tidligere i skarpe vendinger kritiseret forbuddet, der betyder, at Huawei-telefoner ikke kan udstyres med den fulde udgave af Android.

Det kan du læse mere om her: Google: Huawei-forbud kan blive en kæmpe sikkerheds-trussel for USA

Også Microsoft er blandt kunderne. Microsofts juridiske topchef, Brad Smith, sagde for en måneds tid siden, at Microsoft var klar til at diskutere - men var uenig i - en eventuel opfattelse af, at en Huawei-computer solgt med Windows skulle udgøre en national risiko.

Han har tidligere fortalt, at Microsoft er blandt de 260 ansøgere. Det regnes for givet, at Google og Intel også har ansøgt.

USA har efter Huawei placeret yderligere en række kinesiske tech-selskaber på den såkaldte ‘entity-liste’ over selskaber, der efter amerikanernes opfattelse udgør en risiko for den nationale sikkerhed.

Det kan du læse mere om her: USA forbyder samhandel med yderligere otte kinesiske it-selskaber - se dem her

Læs også:

Spionage-anklager mod Huawei bunder i en stor magt-kamp med Kina om data: Hvem skal have retten til at overvåge og spionere mod dig?
Helt lukket: Google blokerer for smart genvej til at installere Google-apps på Huaweis nye top-telefon

Trods Trumps bandlysning: Amerikanske virksomheder står i kø for at sælge til Huawei

Google blokerer med omgående virkning for Huaweis brug af Android-licenser - se hvad det kommer til at betyde for dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere