Artikel top billede

(Foto: PR /Jacobs Schorring)

Teleselskabet 3 henter 18.000 nye kunder: Er nu tæt på at overhale Telia

Nu er 3 tæt på at overhale Telia som Danmarks tredjestørste teleselskab.

Teleselskabet 3 og datterselskabet Oister har i tredje kvartal fået 18.000 nye kunder, hvilket betyder, at selskabet nu har 1.405.000 millioner kunder.

Det oplyser teleselskabet 3 i en pressemeddelelse.

Det svarer til en fremgang på syv procent på et enkelt år, og det betyder, at selskabet nu er snublende tæt på at overhale konkurrenter Telia og blive det tredjestørste teleselskab på det danske marked.

Telia har netop meddelt, at selskabet har 1.429.000 millioner kunder på det danske marked.

”Vi har øget vores markedsandel år for år, og det er en fornøjelse at se, at vi nu er oppe over 1,4 mio. kunder og nærmer os en markedsandel på 18 procent,” siger Morten Christiansen, som er administrerende direktør for 3 i Skandinavien i pressemeddelelsen.

Tilbagegang i omsætningen

Omsætningen for tredje kvartal lander på 684 millioner kroner, hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til samme kvartal sidste år, hvor omsætningen landede 691 millioner kroner.

Ifølge 3-direktør Morten Christiansen skyldes det blandt andet EU’s regulering af teletaksterne.

”Vi ser et lille fald i omsætningen, som blandt andet skyldes fortsat nedgang i salget af hardware, men også EU’s regulering af opkaldstakster til udlandet. Dette ændrer dog ikke på, at kvartalet slutter med et flot resultat, som viser frugten af vores stabile vækst over tid. Vi er gode til at tiltrække og holde på kunderne, og vi er samtidig gode til at sælge mere til dem. 3’s Internet til hjemmet og Oisters bredbånd, som begge blev lanceret i år, er fx et hit hos eksisterende kunder,” lyder det fra Morten Christiansen ifølge pressemeddelelsen.

3’s driftsresultat for tredje kvartal 2019 endte på 190 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere