ATP har stoppet betalingen til KMD for det store pensionsystem, som KMD leverer, og det får nu beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at skride ind.
Ifølge Finans har han nu sendt breve til både KMD-direktør Eva Berneke og formand for Udbetaling Danmark, Frank Jensen
Han frygter, at KMD vil trække stikket på systemet på grund af de manglende betalinger fra ATP. Og det må ikke ske, indskærper ministeren, da systemet anvendes til udbetaling af pension til op mod 1,3 millioner danskere.
Ifølge avisen har Eva Berneke allerede forsikret om, at KMD ikke vil lukke ned for systemet, som i dag anvendes.
“Jeg må derfor på det kraftigste opfordre parterne til sammen at sikre den fremafrettede sikkerhed for udbetalingen af velfærdsydelser. Den verserende tvist må ikke gå ud over borgerne,” skriver ministeren til KMD og ATP.
Lang konflikt
De to parter har haft en konflikt kørende med hinanden gennem længere tid.
ATP fyrede i foråret 2017 KMD som leverandør af et nyt pensions-udbetalingssystem efter flere måneders utilfredshed.
Blandt andet beskyldte ATP KMD for at spekulere i forsinkelsen, da KMD scorede 23 millioner kroner hver eneste måned, systemet blev forsinket, da KMD også leverede det system, som det langt billigere Social Pension-system skulle aflyse.
Det førte til et erstatningskrav på 881 millioner kroner, hvilket du kan læse mere om her: ATP forlanger 881 millioner kroner i erstatning af KMD for kuldsejlet it-projekt.
Kravet blev senere forøget markant. Det er nuværende system, som den nuværende ballade handler om.
Computerworld kunne i sommer afsløre, at ATP i al stilhed havde hævet sit erstatningskrav til KMD for det fejlslagne projekt med KMD Social Pension, der skulle afløse det nuværende system, til næsten 1,2 milliarder kroner.
KMD vil ikke acceptere opsigelsen
KMD har blankt afvist ATP’s ret til at opsige kontrakten og har efterfølgende rettet modkrav mod ATP.
Topchef Eva Berneke pegede i forbindelse med fyringen på, at ATP efter hendes mening selv bærer hovedansvaret for, at KMD ikke var i stand til at levere systemet.
“KMD anerkender ikke, at ATP er berettiget til at ophæve aftalen, da ATP ved passivitet har fortabt retten hertil. Tillige er KMD ikke hovedansvarlig for den indtrådte forsinkelse,” lød det dengang fra Eva Berneke.
Det kan du læse mere om her: KMD vil sagsøge ATP efter fyring: ATP's indsats har været ‘mangelfuld, forsinket og fejlbehæftet'.
KMD's nye ejer, japanske NEC, lukkede straks efter overtagelsen af KMD i januar en lignende erstatningssag med Skatteministeriet, der indgik forlig med KMD.
Det betød, at KMD betalte 200 millioner kroner i erstatning.
NEC og KMD afviste efterfølgende over for Computerworld, at selskabet ville søge et lignende forlig med ATP.
Det kan du læse mere om her: KMD betalte staten 200 millioner kroner i forlig - men ATP skal ikke forvente samme behandling af krav på 881 millioner: "Vi har en stærk sag i forhold til ATP"
Kombit igangsatte i sommer det nye udbud om Social Pension, og det forventes, at der bliver underskrevet kontrakt med en ny leverandør i foråret 2020.
Det kan du læse mere om her: Nu går kommunernes Social Pension-udbud i gang: KMD-løsning fortsætter frem til 2022