Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Mette Frederiksen fjerner skattelettelser på telefoni / Morten Strunge ramt af nedtur / Ebay-topchef trækker sig efter ballade / Samuel L. Jackson skal ‘speake’ Alexa

Mette Frederiksen fjerner skattelettelser på telefoner. Morten Strunge ramt af nedtur. Ebay-topchef trækker sig efter ballade. Samuel L. Jackson skal ‘speake’ Alexa. Skagen-firmaer afvises af Google. Tidligere Nets-direktør investerer i Upodi. HP Inc i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden.

Godmorgen til Computerworlds morgen-briefing, der denne torsdag morgen er sammensat af Dan Jensen.

Mette Frederiksen fjerner lovede skattelettelser på arbejdsgiverbetalte telefoner

Statsminister Mette Frederiksen (S) annullerer den skattelettelse på arbejdsgiverbetalt telefon, som den forrige regering ellers havde stillet de hundredetusinder af danskere, der får deres telefon betalt, i udsigt.

Det meddeler hun i en video, som hun har postet på Facebook som optakt til det finanslovs-forslag, som regeringen vil præsentere onsdag i næste uge.

“Den tidligere regering planlagde en skattelettelse til dem, der får deres telefon betalt af deres arbejdsgiver. Den skattelettelse kommer jeg til at aflyse. Det bliver ikke dyrere for den enkelte. Men det bliver heller ikke billigere,” siger hun i videoen, som du finder her.

Morten Strunge ramt af nedtur

Iværksætteren Morten Strunge, der har stået bag Onfone og Mofibo, tabte i fjor 11 millioner i holdingselskabet Investru ApS, skriver Børsen.

Investru landede et år tidligere et overskud på 42 millioner kroner.

Tabet skyldes primært dårlig udvikling i kurserne i de aktier, som Morten Strunges holdingsselskab har investeret i.

Han vil til avisen ikke oplyse hvilke.

Ebay-topchef trækker sig efter ballade

Ebays topchef gennem de seneste fire år, Devin Wenig, trækker sig med omgående virkning fra posten og overlader nu posten til selskabets CFO, Scott Schenkel, der bliver midlertidig CEO, indtil eBays bestyrelse har fundet en permanent løsning.

Selskabet fik ny bestyrelse i foråret, som siden har været i gang med at gennemgå forretningen, som visse kræfter i bestyrelsen mener bør splittes op.

På Twitter skriver Devin Wenig, at det ‘i de seneste uger er blevet klart, at jeg ikke er på samme side [‘on the same page’, red] som min nye bestyrelse,” og at det ‘er bedst for alle parter,’ at bladet nu bliver vendt.

Samuel L. Jackson skal ‘speake’ Alexa

Ikke mange skuespillere har så let-genkendelig en stemme som Samuel L. Jackson, der har gjort sit særligt smældende, pågående og knaldende sprog til et slags varemærke.

Hans stemme bliver nu lagt ind i Amazons Alexa - men i en kunstig udgave.

Amazon meddeler, at selskabets ‘text to speech’-løsning fremover vil kunne imitere en række berømtheders stemmer - selvfølgelig med deres tilladelse. Indtil videre er Samuel L. Jackson-stemmen dog den eneste på hylden.

Løsningen kommer til at koste lige under en dollar, når den rulles ud senere på året, hvor du altså vil kunne få ‘Samuel L. Jackson’ til at svare dig, når du taler til Alexa.

"And you will know my name is the Lord when I lay my vengeance upon thee".....

Skagen-firmaer afvises af Google

Flere Skagen-firmaer har i den seneste tid oplevet at få deres annoncer afvist af Google, lyder det i en udsendt meddelelse fra SEO-firmaet Bizon.

Ifølge selskabet sker det, fordi ‘ordet Skagen krænker varemærkelovgivningen, idet Skagen er et amerikansk mærke inden for ure og smykker.’

“I nogle tilfælde lykkes det at få annoncer med Skagen godkendt via en manuel vurdering, men det er en besværlig proces og dermed en unødvendig omkostning for annoncøren. Jeg synes ikke, det er rimeligt. Tvært imod mener jeg, at Google går så vidt i sin beskyttelse af et enkelt varemærke, at man krænker en stribe andre brands, fordi de hindres i at annoncere på en søgemaskine, som i realiteten har en monopolstilling,” lyder det direktør i Bizon, Per Allerup.

Tidligere Nets-direktør investerer i Upodi

Den tidligere Nets-direktør Susanne Brønnum lægger ‘million-investering’ i fintech-virksomheden Upodi, som står bag en cloud-platform til automatisering af virksomheders finansielle transaktioner, meddeler hun.

Hun får nu plads i bestyrelsen for Upodi, der også tæller den tidligere topchef for Bluegarden og e-conomic, Mogens Elsberg.

Upodi blev etableret i 2017 og har for tiden 10 medarbejdere og omkring 60 kunder.

”Danske virksomheder er helt i front når det gælder om at tilbyde abonnementsordninger, alt fra software til dagligvarer, men jeg går selvfølgelig også ind i det her, fordi jeg tror på, der er et stort internationalt potentiale – både i teknologien, forretningsmodellen og produktet,” lyder det fra Susanne Brønnum.

HP Inc i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden

HP Inc indgår samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og vil i forbindelse hermed over de kommende år lægge 75 millioner kroner på bordet til bevarelse af truet regnskov, meddeler selskabet.

Samarbejdet skal ‘skabe en mere ansvarlig printindustri med bæredygtig udnyttelse af skovområder. I partnerskabet med miljøorganisationen WWF forpligter HP sig til at gendanne, beskytte og bevare 80.000 hektar skovområde svarende til størrelsen på New York City,” lyder det fra selskabet.

Desuden vil Hp Inc ‘hjælpe WWF med at udvikle videnskabeligt funderede målsætninger for skove ved blandt andet at estimere, hvordan gendannelse af skov og forbedret skovforvaltning bidrager positivt til naturens kulstofoptag,” lyder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering