Artikel top billede

Nationalbanken tvivler på at Facebooks omstridte kryptovaluta får stor udbredelse i Danmark

Facebooks kryptovaluta libra får næppe en udbredelse i Danmark, der får betydning for Nationalbankens kerneopgaver, vurderer banken selv.

Den danske nationalbank tvivler på, at Facebooks omstridte kryptovaluta libra kommer til at nyde nogen større udbredelse i Danmark.

Det oplyser Nationalbanken i en mail afsendt til Berlingske.

”I Danmark har vi hurtige og sikre indenlandske betalinger, og alle har adgang til en basal konto i banken. Derfor er det ikke oplagt, at Libra, hvis det overhovedet bliver til noget, skulle blive udbredt herhjemme i en grad, som giver overvejelser i forhold til Nationalbankens kerneopgaver, altså sikre betalinger, finansiel stabilitet og stabile priser,” lyder det i mailen til Berlingske fra Nationalbanken.

Læs også: Kritikken hagler ned over Facebooks kryptovaluta Libra: Planen er ''desillusioneret" og "sindssyg"

Kan afhælpe reelle problemer

Den danske nationalbank påpeger dog, at Facebooks løsning kan afhjælpe en række helt relle problemer med grænseoverskridende problemer, som både er dyre og langsomme. Et problem der ifølge banken især rammer lavindkomstgrupper.

I mailen afviser Nationalbanken ligeledes, at den – eventuelt i samarbejde med andre europæiske centralbanker – overvejer et lignende krypto-initiativ.

Det er første gang, at den danske nationalbank udtaler sig om Facebooks kontroversielle kryptoplaner, der ellers er blevet mødt med hård kritik fra andre centralbanker rundt omkring i verden.

Eksempelvis har Frankrigs finansminister Bruno Le Maire har allerede i et interview med Bloomberg slået fast, at Facebooks valuta “ikke kan” og “aldrig må” få status som en selvstændig valuta

Samtidig har G7-landene (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA) meddelt, at de vil undersøge de mulige konsekvenser for verdensøkonomien, hvis en kryptovaltua som libra får fodfæste, og i en høring i det amerikanske senat blev valutaen kritiseret af flere politikere, der stemplede den som et farligt eksperiment.

Læs også: Har Facebook overtrådt en rød linje med sin kryptosatsning? Mangler kun nationalsang og et fodboldlandshold for at kunne kalde sig for en selvstændig stat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere