Artikel top billede

Erhvervsstyrelsen melder Peter Warnøe til politiet for ulovlige metoder

Erhvervssstyrelsen anmelder it-rigmanden Peter Warnøe til politiet for at have optaget ulovlige lån.

It-rigmanden Peter Warnøe er blevet meldt til politiet af Erhvervsstyrelsen for ulovligt at låne penge ud til sig selv, skriver Børsen.

Peter Warnøe har været i vælten i den senere tid, efter at det er kommet frem, at han har ydet aktionærlån til sig selv for mindst 20 millioner kroner i sine private selskaber.

Det kan du læse mere om her:

Ifølge Børsen skylder han fortsat 10 millioner kroner til sit selskab Oyster Invest, og Erhvervsstyrelsen har pålagt ham ugebøder på 7.500 kroner for dette forhold.

Til avisen meddeler Erhvervsstyrelsen, at styrelsen for tiden går hårdere efter direktører og virksomhedsejere, der har optaget de ulovlige lån.

“Generelt kan jeg sige, at vi har øget vores kontrol af ulovlige kapitalejerlån markant, og at vi i de grovere sager skrider til politianmeldelse, også selvom det ulovlige lån bliver tilbagebetalt,” lyder det fra styrelsen til avisen.

Peter Warnøe skabte grundlaget for sin formue i 1990’erne med hardware-forhandleren Complet Data, som han sammen med makkeren Steen Louis Reinholdt solgte til Merkantil Data for et trecifret millionbeløb.

Merkantil Data blev senere en del af Ib Kunøes Topnordic, som i dag er blevet til Atea.

Peter Warnøe blev hårdt ramt af finanskrisen i 2008 og blev i 2010 sat under administration af bankerne, efter han i løbet af ganske få år havde tabt mere end 100 millioner kroner.

Hans Complet-kompagnon Steen Louis Reinholdt blev i 2013 erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten.

Det kan du læse mere om her: Blev it-millionær i 90'erne - nu er han bankerot.

Læs også:

It-investor Peter Warnøe trækker sig som direktør efter afsløringer

It-investoren Peter Warnøe erkender ulovlige lån: "Det har været en måde at overleve på"

Peter Warnøes venturefond fik ulovligt millionlån på grund af en administrativ fejl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere