Artikel top billede

Her er smartphonen som du nemt selv kan fikse – der følger endda en skruetrækker med

Hollandske Fairphone slipper en ny mobil løs. Modsat det markedet ellers byder på, kan selskabets Fairphone 3 let repareres af brugeren selv.

I en tid hvor smartphonen så småt er blevet et forbrugsgode, som jævnligt skiftes ud til fordel for en nyere model, går hollandske Fairphone nye veje.

Telefon-producenten har siden 2013 slået sig op på at fremstille smartphones efter bæredygtige principper med en Fairtrade-certificeret forsyningskæde og en modulær konstruktion, der gør det let at reparere enhederne.

Og nu er en ny, særlig reparationsvenlig model på vej.

I oktober vil Fairphone 3 få salgsdebut – en mobiltelefon som ifølge reparationsteknikkerne fra iFixit er sjældent forbrugervenlig.

selskabets blog får Fairphone iFixits ultimative udmærkelse med en ’repairability score’ på 10 ud af 10 points. Den eneste anden mobil der hidtil har fået den ære, er Fairphones forgænger fra 2015, Fairphone.

I samme disciplin opnår Samsungs nyeste topmobil, Galaxy Note 10+, blot tre ud af 10 mulige points, mens Apples iPhone Xs-modeller scorer seks ud af 10.

Fairphone inkluderer endda en skruetrækker i salgsæsken, så brugerne selv kan udskifte eventuelt defekte komponenter. iFixit noterer dog her, at selvom modulerne er nemme at udskifte, kræver det teknisk snilde at åbne de enkelte moduler.

Middelmådig indvendigt

Som mobiltelefon vil Fairphone næppe kunne bide skeer med de nyeste topmodeller fra Apple eller Samsung.

Prisskiltet på 450 euro, omkring 3.200 kroner, indikerer da også at det er en mellemklasse-sag, der bydes på.

Inde i den modulære mobil, i processor-modulet, finder man en Qualcomm Snapdragon 632 octa-core processor parret op med 4gb RAM og 64 gb lagerplads.

Batteriet er til gengæld udskifteligt og byder på godt 3.000 mAh en fjerdedel mere end i forgængeren fra 2015. Opladningen foregår nu igennem USB-C standarden.

Selve skærmen strækker sig over 5,65 tommer og leverer Android 9.0 styresystemet i 18:9 format, mens der på bagsiden diskes op med et enkelt 12 megapixels kamera.

Siden Fairphones debut, har selskabet solgt over 100.000 smartphones på verdensplan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel