Familien Bergson er ikke som de fleste andre familier, for i generationer har de holdt ondskaben på afstand, velvidende at deres arbejde aldrig vil være færdigt og at andre end ikke vil vide eller værdsætte hvad de gennem tiderne har måttet ofre.
Ikke at det som sådan er noget der har sat sine spor i dem, for frem for at dvæle over deres egen skæbne, har de på en eller anden måde formået alligevel at stable noget på benene der minder om en almindelig hverdag. Og det er netop fortællingen om en så ekstraordinær familie, der alligevel fungerer under så velkendte rammer, der gør spiloplevelsen Children of Morta til noget specielt.
Historien fortælles i små afsnit, der typisk ruller over skærmen når man har formået at kæmpe sig gennem en mission eller har fundet en særlig vigtig hemmelighed, og hver og en af dem er uanset deres længde et lille højdepunkt som er svær at få nok af, når man først begynder at kende familien.
Det er dog ikke alt sammen historie, for den er blevet godt blandet sammen med en kombination af action og let rollespil. Med kontrollen over et af familiemedlemmerne, skal man således finde vej gennem dunkle huler, ørkenlandskaber og ruiner, mens man gør det af med horder af monstre der ofte efterlader bunker af guld, erfaringspoint og bonusser af forskellige størrelser.
Fra starten kan man kun tage kontrollen over et af familiemedlemmerne, men som det hele skrider frem bliver de forskellige historier flettet sammen til noget mere uniformt, hvorefter de nye medlemmer også melder sig under fanerne. Det fungerer glimrende fordi intet føles forceret, og i stedet kan man glædes over hvordan de forskellige tråde hele tiden bindes sammen og giver mere kontekst.
Familierødderne stikker dybere end som så og influerer også rollespilselementerne. Samler man nok erfaringspoint ind med et af Bergson-medlemmerne, vil man blive givet muligheden for åbne op for forskellige evner, men dette behøver ikke at være et egoistisk valg. Enkelte evnerne vil således også styrke resten af familien uanset om de er i brug eller ej, hvilket fungerer som et konstant incitament til at gøre brug af dem alle.
Skulle forøgede evner ikke være grund nok til at skifte mellem familiens forskellige personligheder, kan man glæde sig over at de hver især besidder forskellige evner, og derved også bruges helt forskelligt. John blokerer med sit skjold, mens datteren Linda kæmper på distance med sin bue. Efternølerne Lucy og Kevin klarer sig med henholdsvis magi og finesse, og generelt føles hvert af de seks helte helt forskellige og balancerede, hvilket holder det hele friskt.
Children of Morta er grafisk vakt til live gennem en grynet form for pixelgrafik med masser af personlighed, og trods at det ikke altid kan kaldes smukt, er udtrykket fremragende når det bruges til drive historien frem.
Ligeledes sørger det for at holde overblikket overskueligt, selv hvis man skulle ønske at invitere flere til at deltage i kampen gennem co-op.
Hvis man skrællede Children of Morta helt ind til benet, ville der ganske sikkert ikke være meget andet tilbage end et roguelite uden de helt store nyskabelser. Men når det alligevel fungerer så godt som det gør, er det som følge af en stærk og virkelig velfortalt historie, der formår at gøre familien Bergson levende og dermed også deres skæbne værd at investere i.