Facebooks danske bruger kan fra onsdag benytte sig af det sociale medies nye ansigtsgenkendelsesteknologi.
Den omfatter to nye funktioner, der skal give brugerne mulighed for at få besked om, der bliver uploadet billeder af dem fra brugere, de ikke kender.
Det betyder blandt andet, at hvis en bruger bruger et billede af dig som profilbillede, eksempelvis til at oprette en falsk profil, så genkender Facebook fremover dit billede og giver dig besked.
Den anden funktion betyder, at hvis der bliver lagt et billede op på det sociale medie af dig, så giver Facebook dig også bedsked om det.
Ifølge Facebook får alle brugere besked i dag om, hvordan ansigtsgenkendelsen fungerer og mulighed for at aktivere eller deaktivere funktionerne.
Kræver aktivt tilvalg
De nye funktioner vil måske få flere brugere til at tænke på, hvordan Facebook håndterer informationerne om ansigtsgenkendelsen.
Men Facebook forsikrer brugerne om, at selskabet tager hånd om brugernes privatliv.
“Vi arbejder fortsat sammen med privacy eksperter, professorer, myndigheder og Facebooks brugere om, hvordan vi bruger ansigtsgenkendelse, og de muligheder du har for at kontrolere det,” skriver Srinivas Narayanan, chef for Facebook AI, i en pressemeddelelse.
Derudover garanterer Facebook at oplysninger fra ansigtsgenkendelsesteknologien ikke bliver delt med andre.
“Facebooks' ansigtsgenkendelsesteknologi genkender dig ikke over for fremmede. Vi deler ikke information om din ansigtsgenkendelse med tredje part. Vi sælger heller ikke vores teknologi,” skriver det sociale medie.