Artikel top billede

Ansatte lyttede til folk, der havde sex og solgte narko: Nu stopper Apple omstridt Siri-program

Apple har suspenderet en omstridt kvalitetskontrol af Siri, der betød, at underleverandører fik tilsendt lydfiler med optagelser fra Apples digitale assistent.

Apple har valgt at suspendere et program, der skulle føre kvalitetskotrol med den stemmestyrede assistent Siri.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

Det sker efter, at det for nylig kom frem, at Apple som en del af programmet sender visse Siri-optagelser i anonymiseret form videre til en underleverandør, der lytter dem igennem og vurderer dem.

Læs også: Whistleblower afslører: Apple-leverandører lytter ofte med på private samtaler

“Vi er fast besluttet på at levere en enestående Siri-oplevelse samtidig med at vi beskytter brugernes privatliv,” lyder det ifølge Bloomberg fra Apple.

I udtalelsen oplyser Apple samtidig, at man udover at suspendere programmet i fremtiden også vil gøre det frivilligt for brugerne at deltage:

“Mens vi foretager en grundig undersøgelse, suspenderer vi Siri-programmet globalt. Samtidig vil vi i forbindelse med en fremtidig software-opdatering gøre det muligt for brugerne selv at vælge, om de vil deltage i prorgrammet.”

Program skulle forbedre Siri

Ifølge Apple er prorgrammet sat i værk for at forbedre Siris evne til at forstå og genkende brugernes kommandoer.

Men Apple har ikke oplyst forbrugerne om, at der er en risiko for at mennesker lytter med på optagelser fra deres telefon.

Det var den engelske avis The Guardian der for nylig afslørede sagen.

Den engelske avis kunne blandt andet fortælle, at medarbejdere hos Apples underleverandører kunne fortælle, at de blandt andet havde hørt optagelser af mennesker, der dyrkede sex samt optagelser, hvor der foregik narkohandel.

Læs også: Amazon indrømmer: Der lyttes med, når den digitale assistent Alexa anvendes

Amazon og Google også ramt af aflytningsfrygt

Apple er dog ikke den eneste tech-gigant, der har været involveret i en privacy-skandale i forbindelse med optagelser fra stemmestyrede assistenter.

De tyske myndigheder har ifølge Bloomberg tidligere på ugen stoppet et lignende program hos Google, hvor ansatte og underleverandører udskrev optagelser, som den digitale assistent Google Assistant har foretaget af borgere i EU.

Samtidig kunne Bloomberg i april afsløre, at tusindvis af ansatte og underleverandører hos Amazon, som led i et lignende program, havde adgang til optagelser fra Amazons Echo-højttalere.

Efterfølgende blev optagelserne udskrevet og forsynet med notater før, at de blev indarbejdet i softwaren, som et led i at forbedre Amazons stemmestyrede assistent Alexas evne til at forstå brugernes kommandoer.

Læs også: Dansker var med til at skabe Siri: "Jeg havde tjent mange millioner, hvis jeg var blevet tre måneder længere"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere