Artikel top billede

Mozilla følger Googles eksempel: Alle HTTP-sider skal markeres som usikre i Firefox

I 2018 valgte Google at putte et 'not secure' på alle HTTP-sider. Nu følger Mozilla trop, når open source-browseren udgives i en ny version til oktober.

Mozilla vil fremover markere alle HTTP-hjemmesider som værende usikre.

Det sker, når udgivelsen, Firefox 70, bliver tilgængelig til oktober. Her vil HTTP-sider blive markeret med et 'not secure'.

Indtil nu har open source-browseren kun vist 'not secure' for HTTP-sider, der indeholder felter til indtastning af loginoplysninger.

Det skriver Zdnet.

Dermed går Mozilla i Googles fodspor, der har markeret HTTP-sider som 'not secure' siden browser-versionen Chrome 68, der kom på gaden i 2018.

Læs mere om det her: Nu tager Google det store skridt: Alle HTTP-sider bliver erklæret “not secure” i Chrome

Mozilla Fundation, der er den frivillige organisation bag browseren, begrunder beslutningen med, at mere end 80 procent af internetsider i dag serveres via protokollen HTTPS (hypertext transfer protocol secure).

HTTPS er en krypteret udgave af HTTP.

"I desktop Firefox 70 er det vores intention at vise et ikon i 'identitetsblokken' (i venstre side af URL-boksen, der bliver brugt til at vise information om sikkerhed / privacy), der markerer alle sider, der bruger HTTP (ligeså vel som FTP og certificeringsfejl) som usikre," lyder det fra Firefox-udvikleren Johann Hofmann.

Mozilla har arbejdet på funktionen siden december 2017.

Firefox er ifølge W3counter den fjerdemest benyttede browser med en markedsandel på 6,8 procent. Internet Explorer og Edge kommer ind på en tredjeplads med 8,1 procent, mens Safari har en markedsandel på 13,3 procent.

Google Chrome er fortsat den absolut mest dominerende browser med 56,8 procent af markedet.

Læs også: Mozilla på vej med abonnements-ordninger til efteråret - men lover, at Firefox fortsat vil være gratis




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere