Artikel top billede

Amazon, Apple, Facebook og Google indkaldt til høring om monopoldannelse i amerikansk råd

De fire tech-giganter måtte stå skoleret for et amerikansk juridisk råd, der fik mulighed for at stille en række kritiske spørgsmål.

En række af de allerstørste tech-giganter har stået skoleret omkring deres forretningspraksis.

Det amerikanske House Judiciary Committee udspurgte tirsdag amerikansk tid Amazon, Apple, Facebook og Google om sager vedrørende monopoldannelse i en høring.

En direktør fra Amazon blev blandt andet spurgt ind til beskyldninger om, at selskabet konkurrerer mod dets egne kunder og presser dem til at købe reklamer og andre services.

Det skriver Reuters.

House Judiciary Committee er et udvalg inden for USA's Repræsentanternes Hus, der fører tilsyn med loven inden for
de amerikanske domstole.

Udvalget har ingen autoritet til at straffe virksomheder.

Høringen gav dog en mulighed for at stille en række kritiske spørgsmål til giganternes forretningspraksis.

Udvalget brugte blandt andet høringen til at kræve forklaringer fra Apple om selskabets afgifter på apps og køb af gennem apps.

Facebook blev spurgt ind til en meget omskiftelige privatlivspolitik, mens Alphabets Google blev forholdt spørgsmålet om, hvorvidt rivaler bliver degraderet i søgeresultater.

Formanden for det amerikanske råd pressede navnlig Amazon på spørgsmålet om, selskabets brug af data fra konkurrenter til at sælge egne produkter.

"Du siger, at I ikke bruger data til at konkurrere med andre sælgere online. I indsamler enorme mængder data om priser, og hvad der er populært. Du siger, at I ikke bruger det på nogen måde til at promovere Amazons produkter? Jeg skal minde dig om, sir, at du er under ed," lød det fra David Cicilline til en repræsentant fra Amazon.

Amazons repræsentant argumenterede, at data kun blev brugt til at forudsige, hvad kunderne vil have og derefter tilbyde dem det uanset, hvem sælgeren måtte være.

Høringen fokuserede senere på Facebooks planer om en cryptovaluta, Libra.

Det kan du læse mere om her: Har Facebook overtrådt en rød linje med sin kryptosatsning? Mangler kun nationalsang og et fodboldlandshold for at kunne kalde sig for en selvstændig stat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere