Artikel top billede

Mette Frederiksen vil gå hele vejen: Klar til at indføre en ny skat på tech-giganter

Frankrig har netop vedtaget en ny skat, der skal ramme verdens tech-giganter. Nu melder den danske statsminister Mette Frederiksen (S) sig klar til at indføre en lignende skat herhjemme.

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) er klar til at gå hele vejen i kampen for at beskatte tech-giganter som Apple, Facebook og Google.

Det sagde hun ifølge Børsen, da hun tidligere på ugen var på officielt statsbesøg i den tyske hovedstad Berlin, hvor hun mødte den tyske forbundskansler Angela Merkel.

"Skat er en af de områder, hvor man kommer til at mærke, at der er kommet en ny dansk regering. Den tidligere regering lå helt forkert og var, synes jeg, i et meget kedeligt selskab, fordi man modarbejdede en beskatning af tech-giganterne," siger statsministeren til Børsen.

Til Børsen forklarer Mette Frederiksen, at hvis man hverken i EU eller OECD-regi er klar til at tage en beslutning om at beskatte tech-giganterne i fællesskab, så er Danmark klar til på egen hånd at indføre en tech-skat.

Læs også: Trods amerikansk vrede: Nu godkender franske politikere omstridt it-skat - 30 it-giganter er i skudlinjen

Opbakning fra støttepartier

I aftalen om “politisk forståelse” mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF og Enhedslisten, der ligger til grund for den nye regering bliver det ligeledes påpeget, at regeringen og støttepartierne er enige om de globale tech-giganter “ikke i tilstrækkelig grad” bidrager til fællesskabet.

EU-landene har tidligere forgæves forsøgt at nå til enighed om en fælles tech-skat, men det forslag mødt modstand fra blandt andet Danmark.

Her frygtede den tidligere regering, at en europæisk skat - som primært vil ramme amerikanske tech-virksomheder - vil blive mødt af et modsvar fra USA, der eksempelvis kunne ramme den danske medicinal industri.

Læs også: Ni ting du bør bide mærke i i den nye regeringsaftale: Kan få betydning for it-sektoren

Frankrig har vedtaget ny skat

Frankrig har allerede gået enegang, og i går vedtog det franske senat at indføre en ny skat, der ventes at ramme i omegnen af 30 af verdens største tech-virksomheder.

Den nye franske skat betyder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at digitale tjenester fra selskaber med en omsætning på over 25 millioner euro i Frankrig og en global omsætning på over 750 millioner euro skal betale en skat på 3 procent af deres omsætning i Frankrig.

Den franske skat er dog også blevet mødt med vrede i USA, hvor det amerikanske handelsministerium nu vil undersøge om den franske skat er konkurrenceforvridende.

Udover Frankrig og Danmark har også Østrig, Spanien, Italien og Storbritannien planer om at indføre en lignende skat.

Læs også: Forstå fiduserne: Derfor er det så svært for EU at gribe ind overfor it-giganternes smarte skattetrick




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere