Artikel top billede

USA ‘meget bekymret’ over franske planer om særlig it-skat: Kan føre til modreaktion fra USA

USA’s præsident Donald Trump igangsætter amerikansk undersøgelse af Frankrigs planer om at indføre særlig digital skat. Undersøgelsen kan føre til amerikanske handelsrestriktioner.

USA er ‘meget bekymret’ over Frankrigs planer om at indføre en særlig skat på digitale tjenester.

Det franske parlament skal i denne uge stemme om indførelsen af den særlige skat.

Den sigter specifikt efter at få de store amerikanske techfirmaer som Amazon, Google, Facebook, Apple og Microsoft til at betale mere i skat i Frankrig, hvor selskaberne henter en stor omsætning.

“USA er meget bekymret over, at den skat på digitale services, som forventes at blive besluttet i det franske senat, rammer amerikanske selskaber på en urimelig måde,” lyder det fra talsmand for det amerikanske handelsministerium, Robert Lighthizer.

Han får nu grønt lys fra USA’s præsident Donald Trump til at iværksætte en undersøgelse af konsekvenserne af den franske særskat.

Undersøgelsen har fået navnet ‘Section 301,’ og den skal klarlægge, om den franske særlov ifølge amerikanerne er udtryk for konkurrenceforvridning.

Ifølge talsmand Robert Lighthizer har Trump ‘beordret, at vi undersøger effekterne af denne lov og afdækker, om den er diskrimerende eller urimelig og om den belaster eller begrænser amerikanske handel.”

En række amerikanske politikere hylder beslutningen. De peger på, at en franske lov er ‘klart protektionistisk’ og at den vil ‘koste amerikanske job og ramme amerikanske arbejdere.’

USA har tidligere gennemført lignende undersøgelser af Kinas handels-politikker samt af EU’s økonomiske bidrag til europæisk luftfartsindustri.

Den franske lov sigter efter at tvinge store internet-selskaber med en omsætning på over 750 millioner euro til at betale tre procent af deres lokale omsætning i skat.

Den franske finansminisiter Bruno Le Maire har tidligere sagt, at loven vil ramme omkring 30 internet-selskaber, hvoraf de fleste er amerikanske.

Der er dog også franske, kinesiske, tyske, spanske og britiske virksomheder på listen.

Ideen får opbakning af den nye danske socialdemokratiske regering.

Det kan du læse mere om her: Ni ting du bør bide mærke i i den nye regeringsaftale: Kan få betydning for it-sektoren

Ifølge USA tyder alt på, at netop de amerikanske virksomheder er i søgelyset med den nye lov.

Læs også:

Vestager: Europa skal være frontløber for digital skat

Mette Frederiksen klar at gå enegang og indføre ny digital skat: Vil have Google og Facebook til at bidrage mere til statskassen

Her er forslaget: Sådan vil EU skrue ny digital skat sammen og stoppe it-giganternes skattefiduser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere