Artikel top billede

Ny justitsminister kræver omfattende redegørelse efter telekoks hos politiet: "Teledatasagen er en vaskeægte skandalesag"

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil sætte uvildige eksperter til at gennemgå de straffesager, som er omfattet af telesagen. Samtidig kræver han en redegørelse for hele forløbet.

En fejl i politiets overvågningssystemer kan have betydet, at der gennem en syvårig periode fra 2012 til 2019 har manglet teleoplysninger i danske retssager.

Oplysningerne bliver indhentet fra teleselskaberne og bruges eksempelvis til at dokumentere, hvor en tiltalt i en retssag har befundet sig geografisk.

Læs mere her: It-fejl hos politiet kan have givet forkerte domme gennem syv år

Telekokset får nu et efterspil.

Nyudnævnte justitsminister Nick Hækkerup (S) kræver nu en redegørelse fra rigspolitichefen og rigsadvokaten og nedsætter samtidig en uafhængig kontrol- og styregruppe.

Over for Ritzau udtaler han.

"Teledatasagen er en vaskeægte skandalesag. Det ryster tilliden til vores retssamfund, og derfor er der behov for at gøre noget."

I en udsendt pressemeddelelse gør Nick Hækkerup det samtidig klart, at han forventer, "at alle fejl nu kommer frem i lyset og bliver håndteret åbent og ordentligt."

"Teledata-sagen handler om vores tillid til retssystemet. Vi skal kunne stole på, at ingen uskyldige dømmes. Og vi skal kunne regne med, at skyldige ikke går fri. Der er sat grundlæggende spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som politiet og anklagemyndigheden anvender i straffesager. Det er en meget alvorlig situation," lyder det fra Nick Hækkerup i en pressemeddelelsen.

Den uafhængige gruppe skal kontrollere og styre myndighedernes gennemgang af de straffesager, der er omfattet af sagen. Gruppen kommer til at bestå af en landsdommer, to forsvarsadvokater, en strafferetsprofessor og en efterforskningsekspert.

Derudover får den uvildige gruppe fuld adgang til ekstern bistand fra for eksempel it-eksperter.

Redegørelsen fra rigspolitichefen og rigsadvokaten skal være færdig senest 6. september 2019.

Endelig skal politiets og anklagemyndighedernes it-systemer, der har opbevaret og behandlet bevismateriale, behandles.

Læs også: Politiet har fundet ‘uoverenstemmelser’ i en tredjedel af sager med mobildata




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere