Artikel top billede

Genopliver Apple nu sit stort anlagte bilprojekt? Køber selvkørende bil-firma for kæmpe millionbeløb

Apple betaler op mod en halv milliard kroner for et amerikansk firma, der er specialiseret i udviklingen af selvkørende biler.

Apple har opkøbt den amerikanske startup-virksomhed Drive.ai, der er specialiseret i at udvikle selvkørende teknologi til biler.

Det bekræfter Apple overfor det amerikanske nyhedsmedie Axios.

Opkøbet kommer efter flere år med stilhed om Apples tidlgere meget omtalte satsning på selvkørende biler.

Drive.ai, som Apple nu har overtaget, blev i 2017 vurderet til at have en værdi på 200 millioner dollar (svarende til 1,3 milliarder kroner, red).

Ifølge Axios har Apple dog formodentligt betalt mindre end 77 millioner dollar (cirka en halv milliard kroner, red) for at overtage virksomheden og en række af dets medarbejdere.

Overtager dusinvis af medarbejdere

Apple har ifølge Axios allerede overtaget dusinvis af ingeniører og designere fra Drive.ai, men knap 90 medarbejdere er blevet opsagt.

Drive.ai’s selvkørende biler bliver blandt brugt til at fragte medarbejdere rundt mellem forskellige bygninger på store arbejdspladser ligesom, at det også bliver brugt til at fragte tilskuere i forbindelse med den amerikanske fodboldklub Dallas Cowboys kampe.

Læs også: Amerikanske medier: Apples hemmelige bilprojekt får grønt lys af Tim Cook

Rygter gennem flere år

Opkøbet er specielt interessant, fordi der siden 2014 har gået rygter om, at Apple går med planer om at udvikle en selvkørende biler.

Ifølge rygterne peger meget dog på, at Apple har nedjusteret sit ambitionsniveau betragteligt. Eksempelvis har det været fremme, at Apple afskediget en stor del af medarbejderstaben, der arbejdede med bilprojektet.

Opkøbet af Drive.ai peger dog på, at planerne ikke er fuldstændigt skrinlagte.

Læs også: Apple ville genopfinde hjulet: Sådan gik det til, da it-gigantens vilde bilprojekt blev skrottet

Tim Cook: Det er en kerneteknologi
I 2017 afslørede Apples administrerende direktør Tim Cook i et interview med Bloomberg også, at Apple fortsat havde fokus på selvkørende teknologi.

"Vi har fokus på autonome systemer, og et af formålene med autonome systemer er helt sikkert selvkørende biler, men der er også andre formål," sagde han i interviewet.

Her slog han også fast, at Apple betragter selvkørende teknologi som en "kerne teknologi".

Rygter i den internationale tech-branche har dog peget på, at Apple ganske rigtigt stadigvæk arbejder på at udvikle selvkørende teknologi, men at virksomheden til gengæld har skruet ned for ambitionerne om at udvikle en egentlig bil.

Læs også: Apple-boss bryder tavsheden: Ja, vi arbejder på teknologi til selvkørende biler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere