Artikel top billede

Den er helt gal med de foldbare smartphones: Både Samsung og Huawei udskyder lanceringer

De lovende foldbare enheder lader vente på sig. Både Samsung og Huawei udskyder deres respektive lanceringer.

Både Samsung og Huawei fik mobilverdenen til at måbe, da begge mobilselskaber i februar måned løftede sløret for deres første foldbare enheder.

Koncepterne bag begge telefoner var enkel, her skulle klemmes et foldbart display i tablet-størrelse ned i en mobiltelefon.

De to ledende smartphone-producenter har dog siden døjet med at fremstille enhederne og sende dem ud på markedet på tilfredsstillende vis.

Sydkoreanske Samsung var først ude med konceptet, med deres Galaxy Fold enhed med to skærme ombord, heraf en 7,3 tommers foldeskærm. Omkring lanceringstidspunktet blev det hurtigt erfaret, at der kunne gå knas i mekanismen, som resulterede i defekte skærme.

Galaxy Fold skulle oprindeligt have haft handelsstart i slutningen af april, men nu lyder det hos The Verge, at selv den udskudte lancering i juni måned er tvivlsom.

”Intet er sket siden udskydelsen i april,” siger en talsmand fra Samsung til mediet.

Forudbestillinger af mobilen er siden lanceringen blevet annulleret, mens sydkoreanske ’The Korea Herald’ peger på en debut i juli måned.

Se også: Lancering af fadæseramt Samsung-telefon svæver stadigvæk i uvished

Forsinkelser hos Huawei

Mens Samsung døjer med at får deres Fold-enhed i handlen, møder Huawei også udfordringer med at få deres konkurrerende Mate X foldetelefon ud i handlen.

Enheden, der oprindeligt skulle have en debut i løbet af sommeren, bliver ifølge The Wall Street Journal udskudt til en september-debut.

Huawei møder samtidig potentielt kæmpestore udfordringer i den verserende handelskrig mellem Kina og USA, hvor særligt Huawei er kommet i de amerikanske myndigheder og lovgiveres søgelys, hvor et delvist forbud mod selskabet er trådt i kraft i USA.

Se også: Huawei forventer salgs-nedgang på smartphone-området på op til 60 procent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere