Artikel top billede

Ny Facebook-app vil betale brugere for deres data

Facebook har lanceret en ny app, der vil kompensere brugere, der deler deres data med selskabet.

Data er penge værd - nu også for helt almindelige mennesker med en telefon i hånden.

Facebook har netop lanceret den nye app, Study from Facebook, der giver mulighed for, at brugere kan sælge deres data til Facebook.

Det fremgår af en nyhed på Facebook's hjemmeside.

Selskabet annoncerer samtidig, at det nu søger deltagere til at downloade den nye app, der ind til videre kun er tilgængelige via Google Play store med den rette invitation.

Alle over 18 år og bosiddende i USA eller Indien har ind til videre mulighed for at kvalificere sig til programmet, hvorefter man vil blive inviteret til at downloade app'en og blive kompenseret for brugen.

Hvor meget Facebook betaler for brugerens data, oplyser selskabet ikke.

En tidligere Facebook-service, Facebook Research, har ifølge avisen The Guardian tidligere betalt brugere, der var mellem 13 og 35 år, 20 dollars om måneden for at overvåge alle de platforme, de benyttede.

Den service blev siden fjernet og lukket af Facebook.

Apple har ifølge The Guardian også tidligere lukket ned for lignende apps fra Facebook - eksempelvis Onavo VPN - som ikke lever op til Apples krav om, at apps ikke må indsamle "information om hvilke andre apps, der er installeret på en brugers enhed med formål om analyse eller reklame/marketing."

Læs også: "Jeg kan kategorisk afvise, at vi lytter til folks mikrofoner - det er en af mange myter om, hvordan reklamer virker på Facebook"

Facebook fremhæver dog, at indsamlingen af data er vigtig i forhold til at forbedre selskabets produkter, og at Facebook i den sammenhæng ønsker at være meget tydeligt omkring, hvad folk skriver sig op til.

"Vi tilbyder gennemsigtighed, kompensation til alle deltagere og holder folks information sikre," lyder det blandt andet fra Facebook, der påpeger at markedsanalyserne vil foregå på en "ansvarlig måde."

Dette data vil Study indsamle

Blandt de data, som appen indsamler og analyserer, er blandt andet installerede apps på brugerens telefon, tidsforbrug på disse apps, nationalitet, smartphone-enheden, netværkstype og navne på app-aktiviteter.

Facebook gør det samtidig klart, at selskabet ikke indsamler data som brugerens id, password, billeder, videoer eller beskeder. Endelig gør Facebook det også klart, at data ikke blive videresolgt til tredjeparter eller til at målrette reklamer, men alene drejer sig om såkaldt markedsundersøgelse.

I første omgang er Study kun tilgængelig i USA og Indien, men Facebook arbejder på at udvide til andre lande.

Læs også: Fra 'college dropout' til direktørpost i Facebook: Her er historien om danske Allans 25-årige karriere blandt verdens største teknologiselskaber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere