Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
“Man kan ikke analysere sig til at fjerne risiko” Sådan sagde min kollega Morten opgivende til mig forleden, da han havde været til endnu en dagslang workshop, som kan opsummeres til “på den ene side og på den anden side”.
Morten er en handlingens mand. Typen der skaber resultater. Og ikke kan leve med at stå i stampe. Sådan en som løser problemer, så de går væk.
Men de fleste af os lever i en virksomhedskultur, hvor ingen er blevet fyret for at vælge IBM - og ingen er blevet fyret for at igangsætte endnu en analyse. Og man kommer måske et stykke vej med analyse. Men man kommer i mål med handling.
Alt det papir vi producerer som output fra analysearbejdet skal både forfattes og læses af nogen. Og jo større volumen jo flere usikkerheder opstår der paradoksalt nok.
Beslutningskraften siver ud af organisationen jo mere detaljeorienterede, vi bliver. Det koster tid, kræfter og i yderste konsekvens liv. Træghed er en luksus, der hører fortiden til.
Og der er altid flere usikkerheder, vi kan dykke ned i. Men faktisk er den bedste måde at eliminere dem på at kaste sig ud i det. Bevise hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Her kommer begrebet Minimum Viable Product / MVP’en ind i billedet. De fleste er udemærket dus med begrebet, men vi er ikke altid så flinke til også at insistere på at praktisere det, vi prædiker.
Udgangspunktet for det gode projekt, der er færdigt til tiden og til prisen og som skaber værdi i organisationen er, at projektet scopes til en håndterbar størrelse. En MVP er ikke en “all you can eat” model, men et projekt der vægter sikkerhed, arkitektur og præcis de elementer, der er nødvendige for at kunne gå i luften med det, der dækker de primære behov.
Vi bliver næsten altid klogere, når vi går i luften og får hård feedback fra virkeligheden. Og så er det en fordel ikke at have bygget en supertanker. Det mindset er samtidig en god indgang til at overholde deadlines og pris. En helt almindelig betragtning i den forbindelse er, at når projekter går over tid, går de som oftest også over budget. Har vi styr på tiden, har vi næsten også altid styr på budgettet.
Og, tilbage til hverdagen, til Morten og til beslutningsprocesser, der dræber initiativ og virketrang: Skal vi kunne holde på Morten i virksomheden, skal hverdagen være præget af fremdrift. Vi skal væk fra analyser og specifikationer til fordel for MVP’er.
Jeg noterede mig Mortens stilfærdige suk som en alarm. Og det er ikke Morten, der skal laves om på.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.