Artikel top billede

Google anker Vestagers kæmpebøde: Vil ikke betale milliard-bøde for AdSense

Google anker kæmpebøde på 11,5 milliarder kroner, som selskabets fik i slutningen af marts for selskabets metoder i AdSense-annoncering.

Google anker den kæmpebøde på 1,49 milliarder euro, som EU og konkurrence-kommissær Margrethe Vestager i slutningen af marts tildelte selskabet.

Ifølge flere internationale medier indleverede Google tirsdag anken til EU-domstolen.

Dermed står sagen til at blive åbnet igen.

EU tildelte i marts Google bøden - der svarer til omkring 11,5 milliarder kroner - for ‘ulovlig misbrug af selskabets dominerende position på markedet for søgebaserede annoncer’ gennem mere end 10 år.

“Google har cementeret sin dominans inden for søgebaserede annoncer og beskyttet sig selv mod konkurrence-pres ved at indføre konkurrence-hæmmende restriktioner i aftaler med tredje-parts-websites,” lød det dengang fra Margrethe Vestager.

Det kan du læse mere om her: Google får kæmpebøde af EU: Skal betale 11,5 milliarder kroner for misbrug af dominerende position.

Har anket andre sager

Google er tidligere blevet idømt kæmpebøder af EU og har i tidligere tilælde også anket.

Selskabet fik en bøde i 2018 på 4,34 milliarder euro for at holde konkurrenterne ude fra Android.

Denne bøde blev anket hurtigt efter.

Det kan du læse mere om her: Google anker EU’s gigantbøde: Android har skabt større valgfrihed, ikke mindre.

Og i 2017 fik Google en bøde af EU på 2,42 milliarder euro for at holde konkurrenterne ud fra selskabets shopping-portal.

Også denne bøde blev anket, hvilket du kan læse mere om her: Google nægter at acceptere gigant-bøde fra EU: Anker opsigtsvækkende dom.

Betalte søgeresultater

Sagens kerne i denne nye sag er Googles betalte søgeresultater, AdSense for Search, som anvendes til at placere betalte søgeresultater side om side med 'rigtige' søgeresultater, når en bruger søger på Google.

Disse resultater leveres blandt andet til nyhedssites, blogs og rejse-sites, der har embedded Google på deres site.

Google har i årevis været den langt største leverandør af disse ydelser, som EU kalder for 'online search advertising intermediation platform' med en markedsandel på mere end 70 procent.Google vil ikke have konkurrenter som Microsoft og Yahoo til at sælge annonce-plads på Googles eget site. Istedet har de måtte forsøge at komme ind på markedet via egne sites.

Men her har Google gennem mange år krævet, at disse såkaldte tredjeparts-sites ikke bragte betalte søgeresultater fra konkurrenterne.

"Markedsdominans er ikke i sig ulovlig, men de dominerende selskaber har et særligt ansvar for ikke at udnytte deres position til at skade konkurrencen," har EU tidligere meddelt.

EU meddeler, at man vil tage kampen op mod Google og forsvare beslutningen om at uddele kæmpebøden i retten.

Du kan læse Computerworld interview med Margrethe Vestager her: Vestager er i krig med verdens it-giganter på femte år: "Hvis alle er døde, inden retfærdigheden sker fyldest, så nytter det ikke så meget"

Læs også:

Vestager sendte brev med konkrete betalingsanvisninger til Google: Sådan udskriver man en bøde på 32 milliarder til en af verdens største it-virksomheder

Vestager gør klar til sidste opgør med tech-giganterne efter rekordbøde til Google: Sigtekornet peger på Apple og Amazon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere