Artikel top billede

Mikkel Bardram, direktør i EG. (Foto: Kim Stensdal / Kim Stensdal)

EG foretager næststørste opkøb nogensinde - og skaber ny forretningsenhed

Det danske software-selskab EG har netop afsluttet selskabets andetstørste opkøb nogensinde med erhvervelsen af et norsk it-selskab. Samtidig oprettes der en ny retail-division hos EG.

Danske EG har netop afsluttet et af selskabets største opkøb nogensinde ved købet af norske Lindbak Retail Systems med 130 ansatte.

EG styrker med opkøbet tilstedeværelsen med løsninger til detailbranchen. Der vil nu oprettes en selvstændig retail-division, som direktøren for det norske selskab, Erik Tomren, vil stå i spidsen for.

"Opkøbet er rigtigt godt, for der er et stærkt match mellem Lindbak Retail Systems og EG. Vi har samme fokus på kunderne, og begge virksomheder satser på egen software. Samtidig kan vi se, at Lindbak Retail Systems har den dybe brancheviden inden for detailhandel, som er essentiel for succes," skriver Mikkel Bardram, direktør i EG, i en pressemeddelese.

Lindbak Retail Systems vil blive videreført som et selvstændigt forretningsområde i EG og fokus vil uændret være på de store detailhandelskæder med hovedkvarter i Norge, Sverige eller Danmark, fremgår det.

Læs mere om EG her: Efter flere år med trecifrede millionunderskud forudser EG-direktør nu positiv vækst: Her er planen med den nye amerikanske ejer

"Lindbak Retail Systems er et af de største opkøb i EG's historie. Det er et tydeligt eksempel på, at vi nu tager hul på en helt ny epoke sammen med Francisco Partners," skriver Mikkel Bardram.

Tilbage i april 2019 kom det frem, at den amerikanske kapitalfond Francisco Partners købte EG for 3,7 milliarder kroner fra danske Axcel. Herved er dette kapitalfondens første indkøb siden ejerskiftet.

Opkøbet er netop blevet annoncereret i forbindelse med at Francisco Partners køb af EG er faldet på plads.

Parterne bag handlen har valgt ikke at oplyse købsprisen.

Læs mere om opkøbet her: EG solgt til amerikansk kapitalfond for milliardbeløb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer