Artikel top billede

(Foto: Google Maps/Computerworld)

Danske e-Boks vinder stor kontrakt: Skal levere digital post-løsning til Irland

Danske e-Boks skal levere den kommende digitale post-løsning i Irland.

Danske e-Boks er for alvor på vej ud over de danske grænser. Selskabet meddeler, at det har vundet ordren som leverandør af den kommende digitale post-løsning i Irland.

Irland bliver det første land uden for Skandinavien, som e-Boks skal rulles ud i. I forvejen står selskabet bag løsningerne i Norge, Sverige og Danmark.

Selskabet har vundet den irske kontrakt foran fire andre leverandører, der som e-Boks har budt ind på opgaven.

Irland er langt bagefter Danmark, når det gælder udrulningen af digitale services og lignende fra det offentlige.

Det vil således kun være omkring 270.000 ud af landets omkring fem millioner indbyggere, der vil kunne anvende den kommende e-Boks-løsning.

Det er nemlig det antal irere, der for tiden har anskaffet sig en irsk NemID, som hedder eID, meddeler e-Boks.

“Fra e-Boks side ser vi meget frem til at hjælpe de irske myndigheder med at løse den vigtige digitaliseringsopgave. Potentialet i Irland er reelt lige så stort, som da e-Boks tog fat på digitaliseringen i Danmark for 18 år siden, også selvom der endnu ikke er planer om at gøre den digitale post obligatorisk,” lyder det fra e-Boks-direktør Ulrik Falkner Thagesen.

Det danske selskab meddeler, at den kommende løsning i Irland kommer til at bygge på en ny infrastruktur i form af en ‘videreudviklet udgave af den e-Boks, der er i drift i Danmark,’ som det hedder.

“ Irernes løsning bliver nemlig baseret på åbne, fælleseuropæiske standarder som eksempelvis eDelivery og eIDAS, der gør det nemmere for borgere, virksomheder og myndigheder at udveksle data på tværs af landegrænser,” meddeler e-Boks.

Selskabet meddeler, at det har været i kontakt med en række andre lande inden for det seneste år for at fortælle om de danske erfaringer.

De tæller Australien, Tyskland, Frankrig og Cypern, hedder det.

E-boks' kontrakt om at levere den danske version af digital post udløber til efteråret. Selskabet har haft ordren siden 2009, men den er nu i udbud, som er løbet ind i forskellige problemer.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe Digital Post-udbud udskudt i månedsvis: Tilbud fra e-Boks og Netcompany afvises på grund af omfattende fejl

Læs også:

Digitaliseringsstyrelsen nødt til at forlænge eBoks-kontrakt efter annullering af kæmpeudbud: Forsinkelse kommer til at koste 43 millioner kroner

e-Boks taber 30 procent på bundlinjen men øger omsætningen

Kæmpe Netcompany-kontrakt blev annulleret efter klage fra eBoks




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere