Artikel top billede

Waoo har masser af vækst - men dundrende underskud og en usikker fremtid

Fiberselskabet Waoo har på et år fået 45.000 flere kunder, og omsætningen er vokset til næsten en halv milliard kroner. Men en fusion og stor usikkerhed i markedet og har tvunget selskabet til meget store afskrivninger, så egenkapitalen er væk og skal reetableres, og underskuddet lander på minus 57,5 millioner kroner.

Fiberselskabet Waoo har meget at glæde sig over i selskabets seneste årsregnskab.

Der er kommet 45.000 flere kunder i butikken i forhold til året før, og omsætningen er vokset med 11 procent til næsten en halv milliard kroner.

Bruttoresultatet er også vokset fra 54,8 millioner i 2017 til 70,4 millioner, og det skyldes ifølge ledelsesberetningen i regnskabet dels øget omsætning, dels effektiviseringer.

Så langt, så godt.

Negativ drift

Resultatet af primær drift er til gengæld ikke noget at glæde sig over. Det lander på minus 40 millioner kroner. Året før var det minus 11,7 millioner kroner.

Negative driftsresultater er ikke uvant for selskabet. Bortset fra 2015, hvor der var 11,7 millioner kroner i overskud, har der i hvert fald de seneste fem år været underskud på driften i Waoo.

Store udfordringer

Men selskabet står over for andre store udfordringer, som har fået selskabets ledelse til at nedskrive værdien af Waoos skatteaktiv fra 107,6 millioner kroner til et rundt nul.

“Der forventes begrænsede resultater de kommende år, hvilket er hovedårsagen til nedskrivningen”, fremgår det af ledelsesberetningen.

Udfordringerne for Waoo er dels, at der både politisk og i landets energiselskaber er et udbredt ønske om at åbne det danske fibernet for mere konkurrence, fremgår det af ledelsesberetningen.

En ny konkurrencesituation for Waoo, som kan presse selskabets resultater.

Dels har en af Waoos ejere, energiselskabet Eniig, besluttet sig for at fusionere med energiselskabet SE. Den fusion betyder muligvis, at Eniig beslutter sig for at udtræde af ejerkredsen og tage sine kunder med sig.

“Der er usikkerhed knyttet til indtjeningen, da det afhænger af udviklingen i markedspriser grundet åbning af nettene, samt den offentliggjorte fusion mellem Eniig og SE”, fremgår det af ledelsesberetningen i regnskabet.

Anlægsaktiver nedskrevet

Waoo har også besluttet at nedskrive værdien af selskabets anlægsaktiver med 46 millioner kroner set i lyset af usikkerhederne.

“Konsekvensen for selskabet er usikker, idet tidspunktet for Eniig’s eventuelle udtræden som partner i selskabet er uvist ligesom betingelserne, herunder eventuel kompensationsbetaling, udviklingen i antallet af kunder mv. som følge heraf, er estimeret efter bedste skøn”, skriver ledelsen i beretningen.

Underskud og negativ egenkapital

Alt i alt betyder nedskrivningerne, at Waoo kommer ud af 2018 med et underskud på 57,5 millioner kroner. Et resultat, som er temmelig langt fra selskabets egne forventninger om et overskud på mellem nul og fem millioner kroner.

Egenkapitalen er minus 45,1 millioner kroner, som ledelsen forventer bliver reetableret via et kapitalindskud fra ejerne, som lige nu ifølge cvr udgøres af Fibia P/S, Eniig Fiber A/S, Nord Energi Fibernet A/S og Aura Fiber A/S.

Ifølge ledelsesberetningen forventer Waoo. at resultatet for 2019 vil lande på mellem nul og fem millioner kroner i overskud.

Læs også: Waoo blæser til kamp om kunderne: Går efter at snuppe 50.000 kunder fra konkurrenterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere