Mobilselskabet 3 runder 50.000 kunder

Mobilselskabet 3 har efter otte måneder på det danske marked rundet 50.000 kunder. Selskabet satser på 3G-dækning i alle byer med flere end 5.000 indbyggere inden nytår og ser frem til konkurrencen fra de andre mobilselskaber.

Efter en sløv begyndelse er danskerne begyndt at melde sig hos mobilselskabet 3, der ved udgangen af juni havde præcist 50.359 kunder i Danmark.

Det skal ses i sammenligning med de 3.425 kunder, som mobilselskabet havde ved årsskiftet.

- Jeg er glad for det. Det har givet os muligheden for at teste mange interne processer at få en masse kunder i løbet af kort tid. Nu er vi i gang, siger administrerende direktør Jesper Weng.

Styr på kundeservice

Han overtog chefposten i maj, og efter få to måneder i firmaet fyrede han både salgsdirektør Jan Gaardboe Andersen og direktør for kundeservice, Søren Dreichmann.

Jesper Weng begrundede blandt andet fyringerne med, at den store kundetilgang mere eller mindre havde lagt mobilselskabets kundeservice ned, men den er der ifølge ham nu kommet styr på.

- I dag kører det fint, og vi har en kundeservice og svartider, som i allerhøjeste grad modsvarer det, man ser fra de andre mobiloperatører i markedet, siger han.

Ambitionen for den eneste 3G-udbyder på det danske marked er at have dækning i alle byer med flere end 5.000 indbyggere ved udgangen af året.

Fokus har i den seneste tid været på at sætte nye master på i tyndt befolkede områder - som langs motorveje - for at forbedre selskabets dækning.

- Derfor har vi siden nytår ikke øget befolkningsdækningen, men vores geografiske dækning er øget betydeligt i perioden, fortæller Jesper Weng.

Stor pakkeløsning

Mobilselskabet dækker i dag omkring 50 procent af befolkningen.

Jesper Weng er samtidig glad for, at de nye kunder ikke bare bruger mobilselskabets netværk til at ringe billigt, men også i mange tilfælde har valgt den store pakkeløsning, som inkluderer nyheder og forskellige tjenester.

- Vi har to pakker, hvor man kan købe sig til forskellige typer af indhold, og siden vi lancerede de pakker har mere end 25 procent købt den store pakke til 99 kroner. Sølvpakken til 49 kroner har også solgt godt, så op imod halvdelen af de kunder, vi har fået ombord, har valgt de her pakker, siger Jesper Weng.

Mobilselskabet er i dag ene om at sælge 3G på det danske marked, men direktøren frygter ikke de store mobilselskabers indtog på markedet.

- De andre operatører har en helt klar interesse i ikke at tale 3G, fordi de tjener penge på deres 2G-netværk. Vi ser frem til, at de begynder at lancere. Vi er klar over, at vi får konkurrence på 3G, men vi kommer også til at se erhvervslivet og private købe 3g i meget større mængde, siger Jesper Weng.

Selskabets topchef har tidligere meldt ud, at 3 har brug for omkring en million kunder i Danmark, Norge og Sverige for, at forretningen løber rundt.

Ifølge de seneste tal har selskabet over 200.000 kunder i Sverige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere