Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Apple var ved at købe Intels 5G-chip-forretning - men forhandlingerne stoppede brat

Apple overvejede at købe sig ind i Intels 5G-forretning i sommer for at komme ud af kattepine. Men forhandlingerne stoppede brat.

Apple havde i efteråret en plan på bordet, der skulle bane vejen for, at selskabet overtog en del af Intels 5G-modemchip-forretning.

Overvejelserne var så langt fremme, at Apple og Intel mødtes flere gange for at drøfte mulighederne, som ville betyde, at Apple ville satse på Intel-chip i kommende 5G-smartphones.

Det skyldtes, at Apple var røget ud i en bitter strid om royalties med sin hovedleverandør, Intel-rivalen Qualcomm, om levering af chip.

Drøftelserne stoppede imidlertid brat, da Apple for kort tid siden indgik forlig med Qualcomm i striden.

Det kan du læse mere om her: Indsigt: Derfor er Apple faldet til patten i den blodige strid med Qualcomm

Forliget var samtidig et stort nederlag for Intel, der omgående meddelte, at selskabet trækker sig helt ud ad markedet for 5G-modemchip.

Det kan du læse mere om her: Intel dropper 5G-chip: Trækker sig helt ud efter Apple-forlig

Intel har ellers forstået at udnytte Apples årelange strid med Qualcomm til at udvide sin forretning med Apple.

Intel forsøger nu ifølge Wall Street Journal at finde en køber til selskabet 5G-modemchip-forretning. De potentielle købere tæller selskabet som Broadcom, Samsung eller kinesiske Unisoc.

Intel har tabt meget store summer på sin 5G-modemchip-forretning, og et frasalg til Apple ville derfor have været en redningskrans, der kunne sikre forretningen fremadrettet.

Læs også:

Apple og Qualcomm indgår forlig i kæmpestrid: Apple føjer sig og indvilger i at betale - nu er vejen banet for 5G-iPhone.

Qualcomms aktiekurs buldrer i vejret: Største stigning i 19 år efter overraskende forlig med Apple




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren