Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Prisen for nyt it-system til ejendomsvurderinger er nu 10 gange så høj som estimeret i 2015

Prisen for det nye system til ejendomsvurderinger er blevet mere end 10-doblet på blot fire år.

Den forventede pris for det nye system til danske ejendomsvurderinger er blevet mere end 10-doblet i løbet af de fire år, der er gået, siden projektet blev sat i gang, skriver Version2.

Den samlede pris nærmer sig nu en milliard kroner.

Men det oprindelige skøn i Skatteministeriet i forbindelse med igangsættelsen af projektet i 2015 lød på 81,8 millioner kroner, viser dokumenter, som Version2 har fået aktindsigt i.

Professor på IT-Universitetet, Søren Lauesen, påpeger imidlertid, at det oprindelige projekt var afgrænset til kun at omfatte systemets fundament, men ikke udviklingen af de avancerede beregningsmodeller.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) anmodede i februar Folketingets Finansudvalg om yderligere 81,7 millioner kroner til systemet.

Det skyldes, at 'det har vist sig,' at omfanget af og kompleksiteten i dette arbejde’ med at tilpasse Skats eksisterende systemer til at kunne integreres med det nye vurderingssystem har været ‘væsentligt undervurderet’.

Det kan du læse mere om her: Minister søger om flere millioner: Prisen på forsinket it-system til ejendomsvurderinger stiger yderligere.

Udskudt flere gange

Ejendomsvurderingssystemet er blevet udskudt flere gange og ventes nu først klar engang i 2020.

Prisen er ligeledes blevet kraftigt forhøjet flere gange.

I november meddelte Skatteministeriet således, at prisen var steget med 259 millioner kroner i forhold til den foregående beregning.

Det fik da prisen til at stige til sammenlagt knap 1,1 miliarder kroner. Men den endelige pris kan sagtens vise sig at blive endnu højere.

Det kan du læse mere om her: Prisen på forsinket it-system bag ejendomsvurderinger runder en milliard kroner.

Udrulningen af de nye ejendomsvurdering kommer nu til at ske i flere etaper.

I 2019 bliver der alene udsendt vejledende vurdering, mens de juridisk bindende vurderinger først vil komme i midten 2020.

Herefter udsendes der erhvervsvurderinger.

De nye ejendomsvurderinger har været i støbeskeen siden 2013.

Her blev det tidligere ejendomsvurderingssystem suspenderet på grund af store unøjagtigheder i vurderingerne.

Det betyder, at det fortsat er boligpriser fra 2011, der ligger til for ejendomsskattens beskatningsgrundlag.

Arbejdet med det nye vurderingssystem gik i gang i 2013, men er blevet ramt af flere forsinkelser siden.

Læs også: Gigantisk it-udskiftning på vej i Skat: Vitale it-systemer er dybt forældede, slidte og præget af kompliceret knopskydning

Læs også:

Statens It-råd har i fire år forgæves efterlyst budget og tidsplan fra problemfyldt og milliard-dyrt offentligt it-projekt

Forsinket it-projekt udskyder danskernes nye ejendomsvurderinger med et år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere