Artikel top billede

Nu begynder den store juridiske milliard-krig mellem Apple og Qualcomm: Derfor kan den få betydning for hastigheden på din iPhone

I dag lyder startskuddet til en gigantisk retssag mellem Apple og Qualcomm. Der er milliarder af kroner på spil.

Der er milliarder på spil, når tech-giganterne Apple og Qualcomm mandag 15. april har første retsmøde i en fem uger lang retssag.

Her skal det afgøres, om Qualcomm misbruger sin dominerende position på markedet for modem-chip.

Det skriver det amerikanske tech-medie Cnet.

Apple har anlagt sagen i samarbejde med Foxconn og Pegatron, der står for produktionen af Apples enheder.

Selskaberne mener, at Qualcom bruger sin markedsposition til at hindre fri konkurrence, samt opkræve alt for høje licenspriser.

Ifølge Cnet kræver selskaberne bag sagsanlægget samlet set at få refunderet ni milliarder dollar, som de mener at have betalt for meget i licensafgifter siden 2013.

Læs også: Hanekampen mellem Apple og Qualcomm eskalerer: Nu kan iPhones blive ramt af amerikansk importforbud

5G-iPhone kan få lange udsigter

Sagsanlægget kan dog også vise sig at få mærkbare konsekvenser for Apples konkurrenceevne.

Det skyldes, at Apple som resultat af sagen har droppet Qualcomm som leverandør og nu i stedet anvender modem-chips fra Intel.

Men i modsætning til Qualcomm kan Intel, ifølge Cnet, endnu ikke tilbyde en 5G-chip, og derfor kan det betyde, at iPhone-brugere over hele verden må væbne sig med tålmodgihed, hvis de ønsker sig en telefon med lynhurtige 5G-hastigheder.

Juridisk hanekamp har stået på i årevis

De to selskaber har været kastet ud i en juridisk hanekamp med hinanden siden starten af 2017, hvor Apple anlagde sag mod Qualcomm, som ifølge Apple gjorde brug af unfair licensbetingelser.

”Qualcomm har i mange år på unfair vis insisteret på at få betalt royalties for teknologier, som de intet har med at gøre.”

”Jo mere Apple innoverer unikke features som Touch ID, avancerede displays og kameraer, jo flere penge indsamler Qualcomm uden grund, og jo dyrere bliver det for Apple at finansiere denne innovation,” lød det fra Apple dengang.

Qualcomm har dog pure afvist anklagerne fra Apple.

”Apple har bevidst beskrevet vores aftaler og forhandlinger forkert, og det samme gør sig gældende, i forhold til den enorme værdi den teknologi vi har opfundet og delt med mobilproducenter gennem vores licensprogram,” lød svaret fra Qualcomm .

Læs også:
Apple og chip-gigant i juridisk hanekamp: Qualcomm kan blive smidt på porten, når den næste iPhone kommer

Apple forlangte formue af Qualcomm, hvis Qualcomm skulle blive ene-leverandør af modem-chip til iPhone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer