Artikel top billede

Dansk robot-rigmand overtager del af konkursramte Blue Workforce: 12 medarbejdere følger med

Den danske rigmand Enrico Krog Iversen overtager store dele af den aalborgensiske robotvirksomhed Blue Workforce, der gik konkurs for et par uger siden. 12 medarbejdere følger med.

Den danske robot-rigmand Enrico Krog Iversen køber op i det aalborgensiske robotselskab Blue Workforce, der gik konkurs for et par uger siden.

Enrico Krog Iversen blev mangemillionær, da han i 2015 solgte Universal Robots, og han har siden stiftet robot-selskabet OnRobot.

Det er gennem dette selskab, han nu opkøber en række aktiver af konkursboet efter Blue Workforce, der især har fokuseret på robotløsninger til fødevareindustri og landbrug.

Med aftalen overtager OnRobot om alle designrettighederne samt maskiner, lagerbeholdning og værktøj, meddeler selskabet.

Med følger desuden 12 af Blue Workforces oprindeligt 30 medarbejdere.

“De nyerhvervede aktiviteter skal integreres i arbejdet i OnRobots udviklingsafdeling, som designer udstyr og gribeværktøjer til automationsløsninger med samarbejdende robotarme af alle fabrikater, også kaldet collaborative applications,” meddeler OnRobot.

Enrico Krog Iversen peger i en pressemeddelse på, at OnRobot forventer ‘meget hurtigt’ at kunne udvikle nye OnRobot-produkter med ‘ingredienser fra de nordjyske opfindelser.’

“ Vi har ni forskellige produkter i dag, og inden for de næste 21 måneder vil vi gerne nå op på 40-50 produkter, gribere og sensorer og vision, og alt hvad der ellers skal bruges for at udvikle og implementere collaborative applications. Så i slutningen af 2020 forventer vi at være klar med et komplet produktprogram med udstyr til kollaborative robotløsninge,” siger han.

OnRobot får med de 12 nye medarbejdere i alt 145 ansatte. Heraf sidder de 50 i hovedkvarteret i Odense.

Læs også:

Dansk robotfirma konkurs: 30 ansatte er suspenderet i to uger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer