Artikel top billede

Telia og Ewii går sammen i stor bredbåndsaftale: Telia flytter bredbåndskunder over på Ewiis fibernet

Telia og det jyske energiselskab Ewii går sammen bredbåndslevering i Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen og Middelfart. “Den nye aftale er blandt de første af sin art i Danmark,” lyder det fra selskaberne.

Telia og energiselskabet Ewii giver hinanden håndslag på en ny partneraftale om levering af fiberbredbånd i Trekantsområdet.

Aftalen betyder, at alle Telias bredbåndskunder i området omkring Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen og Middelfart fra sommer vil blive flyttet over på Ewiis fibernet.

Til gengæld vil Ewii nyde godt af det, som Telia kalder for ‘teleselskabets kommercielle kompetencer.’

Parterne kalder aftalen for ‘den første af sin slags i Danmark.’

“Jeg er meget stolt over, at EWII nu kan præsentere kunderne i Trekantområdet for en ny udbyder på vores fibernet. Det betyder flere valg og flere muligheder, og det er med til at gøre fibernettet endnu mere attraktivt,” lyder det fra CEO i Ewii, Lars Bonderup Bjørn, i en udsendt meddelelse.

Energiselskabet meddeler, at omkring 40.000 husstande i området i dag har installeret en fiberforbindelse fra Ewii, mens yderligere 65.000 husstande har kablerne liggende i vejen lige uden for huset.

For Telia betyder aftalen, at selskabet kan forsyne flere danskere med hurtigere fiberløsninger, meddeler selskabet.

“Vi glæder os til at kunne forsyne endnu flere kunder i trekantområdet med hurtige fiberløsninger, som understøtter kundernes behov for fremtidens teleløsninger. Dermed kan vi tilbyde høj bredbåndshastighed kombineret med attraktive services som blandt andet Telia TV, HBO, Spotify og stærke mobilabonnementer med fri data,” meddeler Telia-direktør Morten Bentzen.

Ewii har sat op mod en milliard kroner af til at udrulle fibernet i Trekantsområdet.

Det kan du læse mere om her: EWII vil investere op mod en milliard kroner i fiber: "Vi har valgt at betragte fibernet som en infrastrukturydelse på linje med el, vand og varme"

Læs også:

Fibernet på vej til tusindvis af husstande på Sjælland: Se hvilket områder her

Telia Danmark har skåret 17 procent af medarbejderstaben væk og tabt tusindvis af kunder i det seneste år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere