Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Nu åbner Bredbåndspuljen igen for ansøgninger til støtte til danske bredbåndsprojekter: Her kan du få mere at vide

Energistyrelsen tager på turne Danmark rundt for at fortælle om, hvordan man kan få del i Bredbåndspuljens millioner, når puljen åbner 30. april.

Energistyrelsen er ved at gøre klar til en regulær ‘road trip’ rundt i Danmark, hvor styrelsens folk i den kommende måned i en række byer vil fortælle om Bredbåndspuljen.

Det sker i forbindelse med, at Bredbåndspuljen forventeligt 30. april åbnes for ansøgninger.

Samtidig vil Energistyrelsen her fortælle mere om de adresser, som i år vil kunne komme i betragtning i forbindelse med tildelingen af de offentlige bredbåndskroner..

Energistyrelsen vil i de kommende uger lægge vejen forbi disse områder:

- Djursland (Mørke 23. april).

- Lolland (Maribo 25. april).

- Fyn (Odense 29. april).

- Østjylland (Hornsyld 30. april).

- Vestjylland (Lemvig 2. maj).

- Himmerland (Hobro 6. maj).

- Nordsjælland (Hillerød 7. maj).

- Vestsjælland (Holbæk 8. maj).

Ansøgningsfristen er 23. oktober.

Så mange har tidligere søgt

Bredbåndspuljen var oprindeligt på i alt 200 millioner kroner og har til formål at fremme bredbåndsprojekter herhjemme. Pengene er målrettet områder, hvor der ikke er adgang til mindst 10 Mbit/s i download og 2 Mbit/s i upload.

Der blev uddelt 80 millioner kroner i 2016, mens der i 2017, 2018 og 2019 er afsat 40 millioner kroner til uddeling.

Folketinget besluttede i foråret 2018 at afsætte yderligere 100 millioner kroner til puljen.

Uddelingerne af bredbåndsmidlerne er blevet løbende kritiseret for at ramme skævt.

Energi- klima og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) har således tidligere været i ilden efter uddelingen af bredbåndsmillionerne, hvor kritikere mente, at alt for mange af pengene gik til bredbåndsprojekter i de store byer..

Det kan du læse mere om her: Minister i krydsild om dansk bredbåndspulje: Er millionerne blevet tildelt de helt forkerte områder?

Efterfølgende blev der lukket for muligheden for at søge støtte for by-områder i 35 kommuner - herunder de fleste storkøbenhavnske kommuner.

Det kan du læse mere om her: Ny bredbåndspulje på trapperne: Store ændringer på vej - slut med støtte til byområder i 35 kommuner

I 2018 modtog Energistyrelsen 137 ansøgninger om støtte til projekter - heraf kom størstedelen fra Region Sjælland og Region Syddanmark.

Du kan se hele listen her: Disse byer har søgt om penge fra bredbåndspuljen - især stort behov på Sjælland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere