Artikel top billede

Regeringen udnævner Danmarks første dataetiske råd: Her er medlemmerne

Regeringen er klar med dens ‘dataetiske råd’. Se medlemmerne her.

Regeringen vil have danskerne til at blive mere digitalt ansvarlige og er blandt andet på vej med en række krav til virksomheder og andre på området.

Nu er den klar med det første dataetiske råd, der får til opgave at diskutere problemstillinger og data-etiske dilemmaer.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) peger på, at det er 'helt afgørende,' at danskerne kan have tillid til, at deres data håndteres på 'en tryg og etisk ansvarlig måde.'

"Det kræver en langt større politisk bevågenhed og løbende debat om, hvordan vi bruger data. Og Dataetisk Råd skal være en slags kompas, der skal hjælpe os med at navigere i de mange etiske dilemmaer og problemstillinger, som knytter sig til brugen af ny teknologi og data," siger hun.

Rådet bliver stiftet som led i regeringens otte særlige initiativer, der skal fremme virksomhedernes digitale ansvarlighed, som det tidligere er blevet meddelt.

Dem kan du læse mere om her: Regeringen på vej med nye krav om dataetik til virksomheder.

Det dataetiske råd ser sådan ud:

- Formand Johan Busse, mangeårig borgerrådgiver i Københavns Kommune.

- Rikke Hvilshøj, administrerende direktør i Dansk IT.

- Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

- Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen.

- Christiane Vejlø, CEO i Electronista Media.

- Mikkel Holm Sørensen, CEO i KL.7 og medstifter af Advice.

- Jesper Bæk Overgaard, underdirektør i TDC for Data & Advanced Analytics.

- Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder.

- Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale transformationer på Copenhagen Business School.

- Janne Rothmar Herrmann, professor (MSO) med særlige opgaver i sundhedsret og teknologi på Københavns Universitet.

Hertil kommer to medlemmer, der skal udpeges af Folketingets Retsudvalg.

"Dataetisk Råd skal blandt andet drøfte spørgsmål og dilemmaer om brugen af data, som er forudsætningen for de nye teknologiske fremskridt. Business intelligence, big data, deep learning, kunstig intelligens m.m. sætter nye krav til databrug og giver derfor også anledning til nye dataetiske overvejelser," lyder det i en udsendt meddelelse fra Finansministeriet.

Læs også: Regeringen på vej med nye krav om dataetik til virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere