I-datas ledelse sagsøges af aktionærer

Fire tidligere topledere i det danske it-selskab I-data trækkes i retten med beskyldninger om regnskabsmanipulation og et erstatningskrav på tre millioner kroner. 71 tidligere aktionærer i Mikael Konnerup-selskabet har fået fri proces til sagen.

71 tidligere investorer i det krakkede I-data trækker fire topledere fra selskabet i retten for at få erstatning. Det skriver dagbladet Børsen.

De tidligere investorer anklager administrerende direktør Nick Jensen, finansdirektør Henrik Bjerregaard, hovedinvestor Mikael Konnerup og direktør Claus Christensen for at have manipuleret med regnskaberne. Erstatningskravet lyder på knap tre millioner kroner.

Angav forkert omsætning

Sagsøgerne anfører, at ledelsen angav omsætningen i 2001 som 100 millioner kroner højere, end den reelt var, hvilket fik revisorerne til at tvinge ledelsen til at tilbageføre beløbet i årsregnskabet.

Den oppustede omsætning skulle være sket via såkaldt channel stuffing, hvor man sender store mængder varer til forhandlere og bogfører dem som solgt umiddelbart inden en regnskabsafslutning. Varerne vender derefter usolgte tilbage fra forhandlerne efter regnskabets afslutning.

De tidligere investorer fremfører, at de dermed investerede på et falsk oplysningsgrundlag, skriver avisen.

Nick Jensen afviser anklagerne mod ledelsen.

- Vi afviser disse absurde beskyldninger. Det er fuldstændig oplyst, hvad der skete, siger han til Børsen.

Han fastholder, at der var en forventning om, at varerne ville blive solgt.

De 71 aktionærer vil få fri proces til sagen, som forventes at kunne trække ud, ikke mindst på grund af, at de forskellige aktionærer har købt aktier på forskellige tidspunkter og dermed under forskellige forudsætninger, skriver Børsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere