Artikel top billede

Europæisk politi slår til mod tv-pirater i stor aktion: Teknisk infrastruktur var placeret i Danmark

Politiet slog før weekenden til mod tv-pirater i seks europæiske lande, herunder Danmark hvor piratringen havde placeret store dele af den tekniske infrastruktur på grund af hurtigt internet. Aktionen førte til fem anholdelser og 11 lukkede datacentre.

Før weekenden iværksatte politiet i seks europæiske lande med hjælp fra Europol en koordineret aktion mod en organiseret europæisk tv-piratring.

Aktionen var ledt an af det spanske politi og var målrettet at få lukket et netværk, der distribuerede illegale sportsudsendelser fra otte lokationer i Spanien, England, Danmark, Letland, Holland og Cypern.

Det skriver Theregister.

Læs også: Dansk dom er den første i Europa: 39-årig mand dømt for at sprede fildelingstjenesten Popcorn Time

Politiet har arresteret fem formodede tv-pirater og identificeret fem datacentre, der blev brugt til at drive 800 illegale kanaler.

Teknisk infrastruktur placeret i Danmark

Danmark spiller en hovedrolle i politiaktionen.

Det står nemlig klart, at ringen af tv-piraterne havde placeret det meste af den tekniske infrastruktur på dansk grund. Angiveligt på grund af vores hurtige bredbåndsforbindelser.

Det spanske politi oplyser, at efterforskningen begyndte i 2015, efter at den bedste engelske fodboldrække, Premier League, havde indgivet en officiel klage over en streamingside i Malaga.

Politiet kunne herefter konstatere, at der stod en organiseret pirating bag tjenesten, hvor brugere kunne abonnere på services og pakker til mellem 40 og 460 euro om måneden.

I alt identificerede politiet betalende brugere fra mere end 30 lande.

Tv-piraternes strategi var ifølge det spanske politi at anvende mange servere og serverlokationer, som ofte blev skiftet ud samtidig med, at nye hjemmesider blev oprettet uden at have tilknytning til tidligere sider.

Spansk politi estimerer, at den illegale organisation har tjent minimum 8 millioner euro.

Læs også: Kontroversiel sag om danske trusselsbreve eskalerer: Teleindustrien vil ikke finde sig i 'mafiametoder'




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel